United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kammerherren drejede underlig rundt paa de velskabte Ben, som han skyldte sin Charge "Louise vil se de Ben i stramme Bukser", havde den afdode Folkedrot sagt ham ved Udnaevnelsen, og det joviale Kongeord blev ofte gentaget i Jurisdiktionen og Biskop Dahl saa et Ojeblik ned paa disse urolige Ben.

Og hun gjorde sit Væsen tifold mer duftsvangert hedt, og hun læste sin Magt i hans Blik, og selv laa hun under for sin egen Tales Fortrydelse. De kunde sidde saadan mange Timer, og hun talte, og bandt ham saa tæt, saa tæt. Det blev ofte langt ud paa Natten, inden de skiltes. En Nat kom Greven hjem ud paa Morgenen og traf dem endnu i Dagligstuen.

Den gamle Neger havde saa ofte besørget dette, at han var ganske fortrolig med denne Forretning. Loggen blev befæstet til Linen og kastet ud. Linen gled langsomt gennem Toms Haand, indtil omtrent fem og tyve Favn var forsvundet saa slap pludselig Snoren op. Den gamle gav et forskrækket Udraab fra sig: "Den gik itu." "Hvad gik itu?" foer Dick forfærdet til. "Snoren, Kaptajn! Snoren brast."

Stephensen talte nu meget med mig om alt dette, hvor forkert det var, om de forkastelige Anskuelser, som min Moder opdrog mig i, og han aabnede mit Blik for Meget, som jeg hidtil var gaaet blind igjennem. Jeg gik ofte med ham omkring i vort herlige Galleri, hvor han copierede et Par Billeder.

Da var det, at den Tanke en Dag opstod i hende at forsøge paa, om han virkelig ikke skulde kunne mærke, hvis nogle af Pengene forsvandt. Og hun gav sig til, saa ofte Lejlighed fandtes, at nappe en Krone hist og en Tokrone her.

Bortset fra saadanne barbariske og uhyggelige Træk er Artemis i Almindelighed en naadig og populær Gudinde. Hun er Gudinde for de Goder, Naturen giver, uden eller kun for en Del ved Menneskers Indgriben eller Medvirken. Hun færdes som Jægerinde paa Fjæld og i Skov, væbnet med Bue og Pil; i Kunsten fremstilles hun ofte ledsaget af Hjorten, Grækenlands ædleste Storvildt.

Semestret ved Polytechnicum havde været temmelig anstrengende, og det begyndte at blive utaalelig hedt i Dresden, hvor jeg desuden boede i en af Altstadts mindre Gader, der vel var renlig og net, men ikke just synderlig luftig. Jeg følte ofte en hjemlig Længsel efter det danske Sund.

Og idet de ikke ere i Vane med altid at følge Tankegangen, kan de naturligviis heller ikke læse med den rette Betoning, d. v. s. fremhæve de Ord eller Stavelser, som skal fremhæves, for at hele Sætningens Betydning kan komme klart for Dagen. Tilhørerne maae derfor ofte gaae glip af Meningen.

Jeg havde paa mine Aftenture ofte seet Stedet i denne indtagende Belysning, og nu skulde til min Krænkelse Stephensen udpege den og ligesom tilegne sig den med sin Maler-Autoritet: Se, hvor det staar fint dèr det er jo en ren #van der Neer#. Man ser smukke Belysninger her, bemærkede jeg. Forleden saae vi ude i Sachsisk Schweiz »en ren Poussin«. Minna bed sig i Læben.

Ud paa Foraaret, da Examen nærmede sig, fik de Extratimer om Aftenen. Det trak ofte ud til Klokken ti, før de kom hjemad. De gik i Flok hen gennem Stræderne mod Frederiksberggade. En ældre »Dame« fra Kvarteret stod sædvanlig Forpost paa et af Hjørnerne med sin Silkeparaply som Gevær ved Fod. Hun lod til Ynglingene falde nogle stille Kæleord, der besvaredes med Skældsnavne.