United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg følte mig ganske flov paa deres Vegne, men de brød sig ikke en Smule om det, og deres Ofre var veldædige. Vor Præst paa Branches blev altid saa rød og nervøs, naar han skulde bede om noget; man kunde se, at han var en Gentleman men Damer er maaske anderledes. Jeg længtes efter Te!

Men Frøken Kate var allerede henne ved en anden Vogn, hvor hun kom op med Viktoria ved sin Side og begge Hundene paa Bagsædet. Fru von Eichbaum saá lidt nervøs paa Installeringen og sagde: -Gud, Vilhelmine, hvad Besvær I vil ha' af de Dyr her i en Bylejlighed. -Men, sagde Generalinden, det er et Par dejlige Dyr. De to Drosker rullede afsted, Kates bagest.

Ja, jeg er noget nervøs ... Blæser det? Næi! sagde den lille forundret. Det er jo Solskin og dejligt Vejr! Er der mange Mennesker dernede? Ja-a; alle sammen! Var det et godt Brev, Frøken Jansen fik fra sin Moder? Det ved jeg ikke. Hun har jo ikke læst det endnu .... Hvor længe tror du, jeg maa blive oppe i Aften? Lige til du bliver træt, Baby. Det er jo Høstgilde!

Han følte sig mere og mere nervøs, syntes, at Tiden trak unødig længe ud, laa og lyttede anspændt efter, om ikke Pigen skulde komme ned ad Trappen og kalde paa ham.... Men alt i Huset forblev roligt. Saa faldt han lidt efter lidt hen i en Døs og sov ind.

Fru von Pøllnitz sagde tørt: Nej David. -Kære Mariane Hr. von Pøllnitz saa' ud i Luften med opspilede Øjne Hvad forudser man? Hr. von Pøllnitz gjorde en Pavse og slog med den flade Haand i Bordet: -Man forudser intet, Mariane, sagde han. Hr. von Pøllnitz faldt hen: Nej man forudser intet, gentog han. -Hvorfor spørger du ikke, hvad det er? sagde han. -Hvad er det da? Fruen var nervøs. -Hr.

"Ja, De er anderledes, jeg vilde ønske, at De vilde forsøge paa at være mere som mine Søstre saa vilde jeg ikke være saa nervøs, fordi De tager til London." "Det er alt for pænt af Dem at bryde Dem om det," sagde jeg stille; "men jeg tror ikke, at De behøver det! Jeg har en stærk Mistanke om, at jeg véd, hvorledes jeg skal passe paa mig selv!"

-Hun er mer end nervøs, Konferentsraad ... Hun er abnorm, og hun ængster mig ... -Abnorm? ... Grevinden har altid været af et eksalteret Temperament.

Jeg havde sluttet mig tæt op til min Ledsagers Albue, saa at vi nu alle fire stod Ansigt til Ansigt, uden at der blev talt et Ord. Mine Øjne var især fæstede paa den høje Mand, fordi han stod mig nærmest, og efter at have iagttaget ham, blev jeg hurtig klar over, at han var i en frygtelig nervøs Ophidselse.

"Aa, jeg vil slet ikke gøre Dem forvirret," sagde han elskværdigt. "Alt?" spurgte jeg. "Ja, alt." "De er alt for god, Hr. Montgomerie, men hvad vilde Deres Moder sige?" Han saá urolig og temmelig nervøs ud. "Jeg er bange for, at min Moder har gammeldags Ideer men jeg er sikker paa, at hvis De gik hen til hendes Skræderinde vilde vilde De se anderledes ud."

-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum. Men hvor er Kate? -Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier. -Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von Eichbaum havde en nervøs Forskrækkelse for alle Hunde. -Kære, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse. Generalinden saá nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en Dobbeltlænke.