United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


#Jeg# gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var af Lyst men den gik #ikke# for #Løjtnanten# -Saadan er 'et, der er s'gu ingen Pardon Pigebørnene #maa# til Brudeskamlen -Og saa gaar 'et man ser 'et jo de lever sig sammen. De har Hus og Hjem og saa kommer der Børn.... -Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk. De sad tavse; der var blevet ganske mørkt under Hylden.

Nu aabnede hun dem. Inde forbi Døren paa "Salen" drev og drev Bertelsen som en Skygge, og pludselig hørte hun Fru Bertelsens Stemme igen, der, helt inde i hendes Hoved, havde forfulgt hende hele Dagen. -Stakkels Fru Bertelsen, sagde hun. De sad tavse en Stund.

Gravesen holdt aldrig af dét Smil og var ganske hed i Hovedet; han havde maattet skænke i i sin Overordnedes Glas af den ringere Vin, som Redaktøren nu lige smagte paa : -Han vil gøre Nytte, Frue, sagde Redaktøren, stor Nytte. Vær vis paa det. ... Berg kørte hjem med Scheele. De første ti Minuters Tid talte de om ligegyldige Ting, til Konversationen døde hen, og de sad tavse, hver i sit Hjørne.

Da Døren lukkede sig, lo Adolf og Berg igen højt og længe, til de pludselig holdt op paa én Gang som paa Kommando, generede af deres egen tomme Latter, der døde hen. De sad længe tavse, mens der blev ganske mørkt i Stuen: -Ja, Saa gaar vel ogsaa vi derover, sagde Adolf og rejste sig tungt fra Sædet. -Ja det gør vi vel, sagde Berg.

Vi maa drage meget forsigtigt frem i en eller to Uger, og for at kunne gøre det, maa vi benytte hvert eneste Minut, det er mørkt, paa bedste Maade." Vi sad begge to tavse en kort Tid. Jeg var optaget af at prøve paa at faa mit Vejr igen, medens Nikola fordelte de forskellige Sager, han havde taget med fra Klostret, omkring paa sit Legeme.

Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le nu, herude, under Himlen. -Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede de igennem en Skov. -Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa blødt.

Om Søndagen gik Giovanni hjem. Brødrene blev støjende glade, da de saá ham, de faldt ham om Halsen og kyssede ham. Og lidt efter sad de alle tre og saá paa hinanden, og de vidste ikke, hvad de skulde sige men sad der. Giovanni gav dem Cigaretter, og de røg alle tre, tavse og sært generte ved hinanden. Der gik en Stund. -Nu maa jeg vel gaa, sagde Giovanni. -Skal Du gaa? -Ja det er det bedste.

De Herrer blev ved at sidde uimodtagelige og tavse, og Konferentsraaden sagde: Thi der var i Virkeligheden ingen Grund, for Banken ikke nogen Grund til at ængstes over denne indtrufne Kalamitet. -Saasnart man, sagde han, undersøger de nøgne Tal.

-Det har jeg set. -Nu er vi hjemme, sagde Ida. De var ved Porten. -Men jeg følger Dem til Plankeværket, sagde Karl. Og de gik, adstadigt, ind forbi Vagten, frem i den store og tavse Gaard, hvor Gangene halvt oplyste laa som i et halvvaagent Blund. -Hør vore Skridt, sagde Ida sagte: her er Ekko i Gaarden. -Ja, sagde Karl. De gik forbi Lægernes Gang.

-Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel anden. -Vor Herre bevares, sagde Frøken Linde, en meget net Landbruger. Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven. -Hm, sagde Frøken Ida Familien Abel naaede Frøken Jensen, der stod og ventede paa et tørt Sted #den# lider vi nok paa, at han var kommet for at sige Goddag til mig.... De gik lidt.