United States or Bahrain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Allerede flere Dage førend Godsejeren vendte hjem fra Rigsdagen for at holde Juleferie, var der kommet en sær Uro over Forvalter Jensen. Han luskede og lurede omkring Jomfru Helmer, og hun havde ikke Fred for ham. Et Par Gange havde han endogsaa lagt Haand paa hende; og hun havde maattet tilkalde Hjælp for at faa ham vist ud af sit Værelse.
-Ja, sagde Hans Excellence: jeg har skikket hende Bud om at komme til Middag. -Saa drikker jeg The, sagde Faderen. -Ja. Døren faldt til. Georg sad som før, da det ringede igen. Det var en lille Slags Pusling, der stod foran Døren og vendte Ansigtet opefter, under Skyggen af en underlig Art Tyrolerhat: -Godmorgen, Hr. Jensen. Det er kun mig, sagde hun. -Godmorgen, Jomfru Villadsen, sagde Georg.
Saa sagde Frøken Jensen: -Der gives saa mange Slags Mennesker. -Ja, sagde Fru Abel. -Jeg sætter ikke Pris paa at være sammen med den Familie, sagde Frøken Jensen ... jeg gaar helst af Vejen. Frøken Jensen var gaaet "af Vejen" i otte Dage: Siden Pastoren havde sagt de Ord.... -Fru Abel sagde Frøken Jensen ... Hva' har en enlig Kvinde? Jeg sagde det til Pastoren: Hr.
Og da Nils Uldahl endogsaa senere paa Dagen gik hen og hilste paa sin Arvefjende gamle Søren Jensen, »Studeprangeren«, der havde købt hans Fædrenegaard Egesborg, indsaa Bønderne, at Godsejeren havde taget Skade paa sin Forstand og opgav ham ...
Ottetoget blev ekspederet, og de sad igen i Stuen. Træet brændte stadig i sin Krog. Der var meget varmt og oset derinde af de mange Lys paa Træet. Bai halvkæmpede med Søvnen og sagde: -Man bli'r skakmat af den Festivéren, Frøken Jensen, al den Juleglæde mætter, sagde han. De var alle døsige og saa' paa Klokken. De to Damer begyndte stadig igen at tale om Presenterne, hvordan de var arbejdet.
En anden En var vel ogsaa et Menneske eller var man det ikke? Hansen-Maagerup blev saa betuttet, at han følte sig ganske svimmel. "Men lille Fru Jensen," mumlede han, "lille Fru Jensen dog ..." Men Fru Jensen vilde intet høre. Hun blev mere og mere ubændig.
Først hørte Katinka knap, hvad det var, hun sagde, hun blev i sine egne Tanker om dem hjemme og saa Huus. Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen havde tænkt saa meget paa Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden. Hele Tiden Hun nikkede til Frøken Jensen og lod, som hun hørte til. Frøken Jensen talte om sin Ungdom og dumpede pludseligt ind i at fortælle sin Kærlighedshistorie.
Det er sorte Jakob fra Næsset, der tamper Hans Peder Jensen og Nikkelaj Langfinger! refererede den lille, pukkelryggede Urmager Svendsen fra Uggerløse. Han var flygtet op i en Vindueskarm og sad nu og holdt den sammenstimlede Mængde uden for Gæstgiveriet
Frøken Jensen kom i Visit. Katinka nikkede. -Ja, det kan jeg dog endnu, sagde hun. -Er der noget nyt? sagde hun. Hun lænede sig tilbage. Hendes Hænder var saa trætte, og det gjorde ondt i hendes Bryst at holde Armene oppe. -Jeg har ikke set Abels saa længe.... -De haaber jo nu paa Barners Ansættelse, siger Lille-Jensen. -Ja, han søger jo.... Lille-Jensen faar sin Kop Kaffe.
Da Frøken Jensen havde set, at de alle var gaaet ind, bøjede hun sig ned og tog Bel-ami op under Armen. Frøken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i Julenatten. Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, saa den skærende Luft kom ind. -Hm, den lille Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskekærlig glad ved at have haft Lille-Jensen i Aften. -Det Skind, sagde Katinka.
Dagens Ord