United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Er det en Krise, Hr. Berg?" Lægen bøjede sig sagte ned over den Syge, tag saa Kandelabren og betragtede hende længe. Søvnen havde skænket hendes Kinder Rødme, og Brystet bevægede sig roligt. Med Hovedet paa Siden og den venstre Arm bøjet under Nakken, det gule Silketæppe kastet lidt tilbage, laa hun i Kandelabrens Lys. "Hvor Mo'r ser ung ud," sagde William.
Han sad lysvaagen og morede sig med at studere sine Slægtninges Ansigter, nu Søvnen havde lagt dem blot. Især var det Kragholmer-Manden, der interesserede ham. Frantz Uldahls røde, fedladne Ansigt havde nemlig ikke engang nu, han slumrede sødelig, mistet det mærkelige hemmelighedsfuldt poliske Udtryk, som i de senere Aar mere og mere havde præget det.
Vi saa frygtelige Hoveder ved Vinduerne, Hoveder, skæggede til Tindingerne, med sort, uredt Haar under Faareskindshuerne, og dumme, gabende Munde. "Hourra! Hourra!" skreg de og affyrede deres Karabiner, men vore Folk var inde i Huset og i Struberne paa dem, før de fik gnedet Søvnen af Øjnene.
Og undertiden, naar hun spiller Kort med Kammerjomfruen det hændes, hun lader hende vække om Nætterne falder hun med ét hen i idiotisk Apati, hvor Ansigtet forstenes. Saa Kammerjomfruen sidder skælvende, indtil Søvnen overvælder hende, og hun slumrer ind lige overfor sin Frue. Saaledes levede Grevinde Urne fra den Dag i Marts, hun med Greven var ankommen til Thorsholm.
Med mig gik det snarere omvendt. Jo kjøligere jeg følte for ham, desto mere brændende blev min Skinsyge. Som Maler-Hustru havde jeg endda en særlig Fjende: Modellerne. Jeg har nedværdiget mig til at lure ved Døren, naar han havde kvindelig Model. Intet Under, at jeg udholdt at kjæmpe med Søvnen i utaalelige Selskaber for at holde Øie med ham.
Sent var han nemlig gaaet til Ro, og Time efter Time havde Savn og Længsel holdt ham vaagen. Først ud paa Morgenstunden havde Søvnen forbarmet sig over ham som det hedder. Men da drømte han ...
Saa hørte han sin egen Stemme ud i Salens Rum Og i samme Nu, samme Minut, hvor han hørte den, vidste William Høg, han var dødsdømt. Og mens han stirrede sin egen Uformuenhed i Ansigtet, lagde Lammelsen sig over ham som et Klæde. I Begyndelsen kæmpede han, stred imod Søvnen og Lamheden. Hans Lemmer var tunge.
Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."
Alle var flyttede, og Lejren havde ganske forandret Karakter. Det er ikke Fangstdag, alle er hjemme. Davids Svigermoder skænker Kaffen rundt til os. Vi tager den, liggende paa Maven, og mens der drikkes og ryges, snakkes der om, hvad der falder de forskellige i Munden. Det haster ikke med at komme op i Dag; Søvnen var kun tynd i Nat.
Søvnen tog hende ... I Familiehuset. Lige indtil Klokken godt to havde der været stille inde hos Lig-Johanne. Men saa vaagnede den lille Juliane, der delte Seng med Moderen, ved at denne pludselig greb hende i Brystet og sagde: Der er de! og i samme Nu stod midt ude paa Gulvet. Juliane, som vidste Besked med Anfaldene, sprang ogsaa ud af Sengen og løb hen og greb Moderens Haand. Der er de!
Dagens Ord