United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun blev ved at sidde med sammenknyttede Hænder, og pludseligt talte hun helt roligt: -Hvad der undrer mig, det er at de alle er saa dumme; at ikke en af dem alle er klog nok til at ville lade sig stene, fordi han havde sagt Sandheden.... -Ja, men hvilken Sandhed? sagde Tine, der under Moderens "Læseraptus" var helt fortvivlet. Moderen sad lidt: -Aa, sagde hun, Sognefogdens Søn kendte den.
Hendes Naade havde under Bordet grebet Jægermesterens Haand, der var hed som Ild, mens Baronesse Rosenkrands, der skød Brystet frem over Bordet, sagde: -Gud, der maa da være en frygtelig Skinsyge i saadan et Harem. -De dumme Fruentimmer, sagde Gehejmeraadinden.
-Dumme Gaas, raabte han, pludseligt afbrydende, og fløj hen mod Nattergalen, der frygtsomt aabnede Døren, som hun i samme Nu fik slaaet i lige paa sin Næse. Hr. Theodor Franz pustede, seende sig rundt efter en ny Genstand for sit Raseri. Men han fandt ingen og gentog kun endnu en Gang sit skingrende: -En tom Blære, mine Herrer, idet han greb sin Hat og Stok.
Derimod traf Clas ham tilfældigt en Dag og fortalte Mikkel det. Og Clas mindede Mikkel om den Aften i København for tre Aar siden. Det var alligevel underligt, fandt Clas. Heinrich . . . han var død, slaaet ihjel af dumme Bønder. Clas rystede paa Hovedet, han kunde aldrig glemme Heinrich. Nu gik den Krig sin Gang.
Naar saa de opdager, at det hele er Løgn og Humbug, saa bliver jeg jo simpelthen til Grin ... Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tør knap give Møde paa Fabrikken idag der vil jo staa en Latter om mig og naturligvis tror de allesammen, at det er mig selv, der har sørget for at faa det dumme Vrøvl i Bladet ... Der er kun en Ting, jeg ikke kan begribe.
Jeg havde jo været syg den Gang, hvad kom det mig da ved nu, jeg var rask og sund. Jeg ved ikke, om jeg kom for let over det. Jeg ved ikke, om der i det hele taget er nogen Mening i vort Liv. Og jeg forstaar ikke, at min gode Vilje til at blive et sundt og godt Menneske ikke var mere værd, end at den skulde trampes sønder af dumme og tankeløse Mennesker.
Undskyld mit dumme Spørgsmaal, Frue, jeg havde rent glemt, at Krigen i 62 gjorde det af med den Historie. Men da jeg saa disse Folk i Følge med Dem, tænkte jeg mig, at de maatte være i Deres Tjeneste." "Vi er altid gærne parate til at bevise Fru Weldon en Tjeneste," faldt nu gamle Tom ind, hed i Hovedet, "men vi tilhører ingen.
Med Et bøjede hun sig ned og kyssede ham paa Siden af Halsen, mens hun holdt paa ham. Franz fo'r op, helt bleg: -Slip mig, sagde han, jeg vil ikke. Johanne stødte ham arrig fra sig: -Hvad tror den dumme Knægt? sagde hun, og haansk føjede hun til: -Louis, wie du bist, Louis. Fra den Dag satte Johanne meget ondt for Franz blandt alle Pigerne. I Grunden nærede de mod Franz alle et stille Raseri.
Men pludselig kunde hun fortabe sig i Klager, i lange og heftige Bebrejdelser mod de Bøger, hun slugte og som ikke tilfredsstillede hendes Tørst: -Hvorom skriver de? sagde hun og knyttede i Ildens Lys, hvor de sad, de hvide Hænder, der blev glødende i Skæret, om sine Knæ: de skriver skønne og dumme Ord om det, vi alle véd, og alle har vænnet os til at tænke ... om andet skriver de ikke.
Det bliver morsommere siden ... For saa reiste Høien sig paa røde Pæle, og der blev skinnende lyst derinde ... der var Trolovelse, skal jeg sige Jer. Baronen . Var der Trolovelse? Det var som Djævlen! Ha, ha, ha! Alle . Ha, ha, ha! Ambrosius . Ja vist var der. For han var egentlig en Frø.... Alle . Ha, ha, ha! Ambrosius . Han havde koldt Blod og store, dumme Fiskeøine. Alle . Ha, ha, ha!