United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tanken om Nikola og Ægteskab syntes mig urimelig. Han satte Katten fra sig og stillede den paa Bordet. "Apollyon," sagde han med det eneste Spor af Beklagelse, som jeg saá ham vise paa hele Turen, "vi maa skilles ad et Aar. Farvel, min gamle Kat!" Han klappede Dyret blidt et Par Gange og vendte sig hurtigt om mod mig. "Kom saa, lad os gaa, det haster."
Jeg vil se Tiden an, til jeg en Gang træffer en eller anden kyndig Mand, en Præst, der ikke har længe igen, ham vil jeg passe paa. Naar han ligger paa sit yderste, saa at han lige kan sanse, vil jeg lade ham tyde Skriften. Dermed er jeg sikker. Saa haster det endda ikke. Jeg kan altid komme en Dag og pirre med Foden ved noget Grus i Kanten af et gammelt Dige eller hvor det nu er.
De standser allesammen og ser efter ham. En løjerlig Fyr, siger de. Ganske underligt me' saaen en. Hva'foe skae han nu leve, o saa man'ne ander dø, som dæ æ saa haardt Bruv for. Han gøe jut'te Gavn. Men han har ikke Tid til at sige noget til dem. Han haster mod et Maal et Sted langt ude. Kærestefolkene har sat sig paa en Sten i Markskellet. De kysser hinanden.
"Men hvad skulde jeg ogsaa ude nu om Natten? Nu er det jo paa Tiden at gaa i Seng." Han saá uafbrudt paa den Syge, mens han tændte de lo Lys paa Kaminen og rakte ham det ene: "God Nat," sagde han. Faderen tog Lyset uden at tænke derover: "Ja, nu skal vi skrive," sagde han, aandsfraværende og tonløst, mens han saá ind i Lyset, "det haster man véd aldrig, hvor længe man har sin Forstand."
Konferensraad; Frøken Erichsen løftedeSkærmen. -Hans Excellence er velkommen, sagde Konferensraaden, hvis Tunge var fast i hans Mund. -Det er mig, sagde Hans Excellence og gik frem i stuen. -Jeg ser det, sagde Konferensraaden, som ikke tog det sunde Øje Fra Excellencens Ansigt: -Du kommer igen. Hans Excellence havde knuget sin ene Haand. -Det haster, sagde han: -Jeg skal bruge Penge.
-Hvad er der? spurgte Marschalinden, med Ansigtet vendt mod Excellencen. -Jeg skal til Brahes; og vendt mod Faderen sagde han: -Tag mine Kort. Hans Excellence gik ud. Ved Døren til Trappen ventede Brahernes Vogntjener, der, bleg, bøjede Hovedet over den store Krave. -Det haster, Deres Excellence, sagde han. -Jeg véd det, sagde Hans Excellence, der steg ind i Vognen: -Kør.
»Ja saa, ja saa kjøn Fyr«, mumlede Peer Olsen, »saadan en Mand skulde Jomfruen have.« Jeg følte mig smigret ved denne hæderlige Omtale, hvilken jeg antog maatte gjælde mig, for Gamle var det da Synd at beskylde for at være en kjøn Fyr. »Det haster ikke«, meente Emmy, »jeg er ung endnu.
-Nu skulde Konferensraaden hvile, sagde Frøken Erichsen og gjorde sin Haand løs. -Nej, lad Hansen komme ind. -Nu, Hr. Konferensraad? -Ja, det haster. Frøken Erichsen gik over Gulvet og aabnede Paneldøren: -Hansen, kaldte hun og lukkede atter Døren.
De vilde hilse paa Familien, da de jo nu en Gang var blevne dens Naboer og saa takke for de smaa udviste Tjenester. "Rørt paa Konens Vegne," sagde Hr. Birger og slog Hælene sammen. "Hun er vel ikke for slem ved Dem?" "Det er jo aldeles ikke noget at tale om," sagde Fru Herding. "Nej ikke hvis De fik igen, hvad hun saa hæderligt laaner af Dem." "Jamen det haster da aldeles ikke."
Eller veed I ikke ... Claus . Ja, det er godt. Abigael . Haster det saa stærkt, at I ikke kan opsætte det et Øjeblik? Claus For mig haster det visselig, eftersom al min Lyksalighed dependerer deraf. Abigael . Bevares, hænger det saaledes sammen? Ja saa skynd Jer endelig at faae det sagt.
Dagens Ord