United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Se imorgen skal Peter Olsen jo for nioghalvfjersindstyvende Gang see Nytaarssolen rinde op, det er mere end Nogen af os Andre har seet.« »Ak ja, ak ja«, sukkede Peer Olsen, »gid Vorherre snart vilde løse op for mig!« »Det maa Peer Olsen ikke sige«, irettesatte Emmy ham. »Saadant et gammelt Skrumpelskud som jeg, hvad Nytte er jeg til?« klagede den Gamle.
Et Øjeblik mødtes deres Øjne, saa tog William Haanden for Ansigtet, og sagte, med et andet Tonefald end før, sagde han: "Det kan ikke nytte." "Forbi," sagde Forfatteren en Timestid efter, da han gik ned ad Trappen, "forbi." "Men jeg kan ikke betale endnu, siger jeg Dem jo, jeg kan ikke." Hr. Olsen flyttede Piben over i den anden Side af Munden. "Saa skulde Hr.
Olsen lidt efter, han bakkede paa Piben ... "Saa iovermorgen maa jeg præsentere Papiret for Hr. Baronen." Hr. Olsen rejste sig, "For der maa være Orden i Forretninger," sagde han. William saá sløvt op: "To Dage," sagde han tonløst. "Det er en lang Tid," sagde Hr. Olsen. William rejste sig, knappede sin Frakke, tog Hatten, alt uden at tale, mekanisk, sammensunket handlede han.
Hva' er her gaaet for sig! brølede Baronen af sine Lungers fulde Kraft. Han vidste, at naar man skal gøre Indtryk paa Bønder, skal man overdøve dem. Og hvor kan De finde Dem i saadanne Optøjer, Olsen? spurgte han henvendt til Værten. Jeg var lige henne paa Pladsen til et lille Løb, Hr. Baron! sagde Værten undskyldende og med et nyt Buk.
Hag ikke have underskrevet des Papir," sagde han roligt. William knappede Frakken: "Men De faar jo Pengene om otte Dage ... saa kan De dog vente" "Men om otte Dage er ikke idag, Hr. Høg, og" Hr. Olsen foldede Papiret ud "her staar, at Summen er forfalden idag." William havde det varmt: "Men jeg kan ikke betale," sagde han og slog Hovedet til Siden, "jeg kan ikke." Hr.
»Ja saa, ja saa kjøn Fyr«, mumlede Peer Olsen, »saadan en Mand skulde Jomfruen have.« Jeg følte mig smigret ved denne hæderlige Omtale, hvilken jeg antog maatte gjælde mig, for Gamle var det da Synd at beskylde for at være en kjøn Fyr. »Det haster ikke«, meente Emmy, »jeg er ung endnu.
Olsen strøg en Tændstik, bankede lidt Aske af Piben, foldede atter Papiret sammen: "Ja, ja, saa har vi jo Deres Kautionist," sagde han. Et Sekund stirrede William paa Aagerkarlens Træk, et Sekund ind i hans glasagtige Øjne. Saa lukkede han Øjnene i Svimmelhed. "Ja," hviskede han. Sveden sprang draabeformigt frem paa hans Pande, "Og det er et godt Navn," sagde Hr. Olsen, "et fint Navn."
"Fordi," William blev rød som et dryppende Blod, "Fordi ... ", han standsede, "De véd, den er falsk ." Det saá ud, som om Hr. Olsen blev en Smule gulere i Ansigtet: "Vilde det hindre mig i at faa mine Penge," spurgte han lidt mere hæst. William kunde ikke svare. "Men jeg giver Dem Henstand til iovermorgen," sagde Hr.
Olsen hans fem hundrede Kroner, gik han atter ned paa Østergade. Der var næsten tomt. William gik og fjedrede i Skridtene. "Ta'er vi saa i "Varren"," spurgte Lunds Stemme bag fra. Han fik samtidig et Svip over Skuldren med en tynd Stok. "Er det Dig?" "Har Du Mønt " "Ja jeg har lige slaaet" William tog Tegnebogen op. "Men jeg skulde egentlig hjem til mine Søstre " "Aa Familiedrama.
"Altsaa i Overmorgen." Hr. Olsen lagde det blaa Papir i Mappen. "Farvel, Hr. Høg." William nikkede blot. Han mærkede ikke, hvordan han kom ned ad Trappen, ud paa Gaden intet. Han var lamslaaet af Angsten. "Iovermorgen." Han hørte Hr. Olsens Stemme: "Det er en lang Tid." Om saa lang Tid vilde Verden faa at vide, at William Høg var en Forbryder.