United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun en Hat lige netop paa det Sted, hvor han var sunket. Man gav sig til at grave. For hvert Stik, man tog, vældede Pladderet sammen, og Overfladen var igen den samme. En Mand stak sin Arm ned. Men Jøsses, hvor de' trak. De' var liesom, dæ' var novet, dæ' haved sæ fast. En anden tog en Rafte og jog den i for at prøve, hvor dybt der egentlig var.
Men hun er blevet gammel, Rynkerne har smudset Huden, og Kroppen er blevet til Tøj og Tøj, det ene Lag uden paa det andet. Blink efter Blink rammer mig. Nu skae jæ sie dæ novet, du æ vel ekk et helt Fæ. Ser du, Ole Fisker havde en Tøs, som a' dæ kom ud o hold' Hus for en Gaardmand der vester paa. Hun var ekk mer tosset, end a' hun begriveligvis gærn vill' givtes med Gaardmanden.
Og da han kommer helt hen til mig. Dæ var jæ nær smuttet. De peb lie forbi min Næse. Haha ... ha. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig skal le. Dig din gamle Kumpan. Hvad Fanden laver du ude i dette Helvedes Mørke. Render. Hans Stemme er stadig dyb og alvorlig. Jæ æ færde derne'e. Det er du jo altid, altid færdig dernede. Du bare føjter og føjter uden blivende Sted. Jæ gøe, hvae jæ vil.
En Solsort, som har siddet i Busken lige over den, gnevrer op. En anden svarer forskrækket ligesom i Søvne og snart er hele Tykningen et eneste gnevrende Kor. Arrigt drejer den Hovedet om efter dem, saa trækker den sig tilbage lige saa forsigtigt, som den er kommet. Dæ var bestemt nowet, som rørte sæ, Frærik. De' var en Myg, dæ' summede, Fie. Du me' dine Mygger.
Der blev en underlig forlegen Tavshed. Jøsses ja ... jæ skue jo bare ing o se, om dæ ells var novet, jæ kue hjælp' te me', men ..., her blev hendes Stemme helt bedrøvet. Hæ æ jo. Hja ..., hun stod, ligesom hun sank en hel Strøm af Ord. Hja, saa maa man jo hjem igen. Endnu var hun kun kommet lige indenfor Døren og manglede bare at faa sagt Godnat. Nej, vi skal have Kaffe. Saa skae jæ lav' den!
Jeg tager den ud af Munden og væder nogle Dæksblade, som er gaaet løse. Saa tager jeg et ordentlig Drag og puster Røgen langt ud. Den flosser og sprutter. De sgut'te ryge saa stærkt, dæ blir saa megen Damp. Tavshed. Om os falder det blanke Støv, og Solen brænder min Nakke. Endelig. Hun skubber sig lidt paa Stolen.
En kort Kamp og den dumme Mølfugl er kun et ranglende Skelet. Kae dutte smie den dumme Pive fra dæ', mens vi snakker. Jæ ryer paa Myggerne, Fie. Hvor manne Penge har du for Resten paa din Bov, Frærik? Hun spytter Græsstraaet ud og vender sig om paa Siden. Dikke ... dikke ... dik ... Puttehøne. De' ved vi itte. Pibespidsen er igen i Aktivitet helt henne under hendes Hage.
De kae jo nok forstoe, a' vi ekk kae gi'e vorses Plejedatter te' enhver som helst, dæ' kommer rendendes lie ing fra Landevejen. Jeg holder af Lis. Jov for den Savs Skyld kue vi savtens faa hinner givt; men hvae æ De? Jeg er Jæger. Jov, de' ved vi nok, de' har Lis osse savt. Jæ skue ekk hae taen de' Hele saa alvorligt, hvis a' ekk Folk var begyndt o snakk om de'. Hvae æ De ells?
Jeg strækker Haanden frem for at sige Farvel. Jæ finder vel en Grøvt, hvor dæ' æ en Smule Læ. Du fryser ihjel engang. Hans Haand er at tage paa som vaadt Ler. Hja ... han trækker det langt ud. Ka'ske. Og saa en Gang til. Hja ... Saa drejer han sig om. Ham deroppe har jo Bruv for vos alle. Du er ikke bange. Det er dog ellers lidt mere ud i det uvisse end dine forskellige Farter.
Naar løj Frærik spør jæ Fie Jensen? Hun ser ham stift ind i Øjnene. Ja een faar tro dæ. Karlfolket æ nu ells ekk saaen i vorses Dave.
Dagens Ord