United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom. Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren bort, for at de kunne herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og Herberge og finde Føde; thi her ere vi et øde Sted."

Hans Excellence sad foran sit Bord: -Hvad er Klokken? -Fire, Deres Excellence, svarede Georg. -Klokken fem skal Vognen køre frem. Georg rettede sig. -Her er Middag, sagde han og saá hen paa Hans Excellence. Hans Excellence rørte sig ikke: -Lad Hr. Fritz komme ind. Georg gik og den unge Hr. Fritz kom ind.

Men jeg ved det, Holm, at Kærligheden handler saaledes: Kærligheden har ingen Tanke uden paa sig selv ... -Ellen Maag det har jeg ikke fortjent ... -Tro mig, Holm, jeg bebreider Dem intet. Lad os blot tale om Dem, om hvad der nu vil ske med Dem. Jeg tror, De lider nu men sagde De ikke selv, De havde aldrig haft Haab? Hvordan, er det saa kommet hertil, Holm, til dette idag?

"Jeg er stukket, bidt; det er mig!" svarede Fætter Benedict. "Det er et Insekt!" "Ikke andet," udbrød Harris, "saa mas det Insekt en Moskito vel sagtens og lad os have Ro!" "Mase et Insekt!" svarede Fætter Benedict forarget. "Forresten er det ikke nogen Moskito, det er det er ." Dick havde tændt den lille Lygte og lyste for den ivrige Naturforsker. "Det er du gode Gud!

Og i sin Glæde over Helleflynderen klappede han Johannes paa Ryggen og forsikrede ham, at han var en flink Gut og nok skulde blive en dygtig Fisker. Johannes tog imod Klappene, men saa ikke særlig overbevist ud. "Du er da ikke syg, Gut?" spurgte Elias. Johannes rystede paa Hovedet og reiste sig for at overtyde de andre om, at han ikke fejlede noget særligt. "Ja, lad os saa se at komme hjem."

William tog Andersens Hænder, de var fugtige, hans Haar var vaadt i Panden. "Aladdin er aldrig bange," sagde han. "Jeg begynder med Monologen efter Jagten," sagde Andersen. "Godt, saa sætter vi os begge ned." De gik ned og satte sig paa første Bænk. "Lad den Bænk være Bredden, hvor De ligger," raabte Direktøren op.

Men Sofie havde vendt sit forskræmte Ansigt op mod hende og sagt: Jeg kan ikke, Mor, jeg kan ikke! Det nytter ikke! Jamen, lille Sofie, husk dog paa, at naar vi nu flytter til Byen og faar en meget mindre Lejlighed, saa bliver Du jo nødt til at ... Sofie afbrød hende: Jeg flytter ikke med! sagde hun haardt Og lad mig saa være i Fred! Og Fru Line havde resigneret bøjet Hovedet.

To Hundrede Favne i af Kutteren stopper Folkene op i Udaselse og griber en Bøje, som Kutteren har ladet drive mod os med lang Line. Ved den haler de os med Spillet tilborde over Bjerge og Dale af Søer, saa al Ting hopper inden i En. Nu er Fiskeriet nødtvungent forbi for denne Gang. Der bærer strygende Medvind hjem til Revet. Lad os nytte den!

Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var? Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje. Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.

Saa sendte en Pariserinde ham en Flaske af Seinens Vand, og han kom sig. Lad det saa nok saa mange Gange være Afguderi, det er den Slags Afguderi, der udgjør Verdens Skjønhed. Kun saalænge de er ved Seinen, har Pariserne den Sindsligevægt, der sætter dem i Stand til rigtigt at nyde Landturen.