United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Midt under Kyssene, som bliver længere og længere, holder hun ham pludselig et Øjeblik for Munden og siger: Du spajer dante Frisuren, Frærik? Hun slipper ham et Øjeblik, saa er hun der igen med Haanden. Frærik, de' æ vel regte bastemt, de' me' Huset o saa Lysningen. Hun trækker Hovedet langt tilbage og slipper, for at han kan komme til at svare. Tre røde Fingre hæver sig i Vejret.
Jae, de' skae jæ love for. De' var jo ham me' den døvstumme Malkepie, som a' han rev om ude i Kostalden i en Bunke Hø, saa Tøsen ble' saa anerirt, a' hun stravs rendt' hjem te de gamle o skrev hele Historien op paa en Tavle. De' fik de for Resten en køn Skilling for.
Maaske var det, fordi der var saa mørkt, at vi gemte Hovederne bag et Gardin. Moders Stemme lød saa spæd, Klaverets Strenge klang mere som af en Harpe: Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago. Sangen holdt op. Der hørtes ingen Lyd. William, der sad Moderen næst, var falden i Søvn paa sin Skammel. -Mo'er, syng mer.
Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago. Det var i Hjemmet i Mørkningsstunden. Ude faldt der, sagte, Slør over Slør over den skinnende Sne. Længerne blev borte, de store Popler forsvandt. Kun Jens Røgter listede derovre ved Staldene med sin Lygte. Inde sad vi, Børnene, rundt paa Skamler. Stuen var stor, Krogene fjerne.
Jæ skae for Resten ud o drowne ham der. Han sparker efter Puddelen, som følger ham lige i Hælene. Vi kae ekk hae ham længer. Ha' æder lie saa meget som to Børn, og nu æ ha' temed i Fol. Gaar det? Hjo, smens saa. Jæ binder Benene sammen me' et Rev o hænger en Sten om Halsen, saa stikker ha' lie te Bunds. Jeg ... kan ... jo ... godt skyde ham. Det er knapt jeg kan faa Ordene frem.
Saa tit, naar jæ har liggen her ene o grubliseret, har jæ drømt, a' vi havde bygget vort lell Hus herude, o du var bleven min Kone o hver Avten stoe ude paa Trappestenen o toe imod mig me' den mindste paa Armen. Du har da vel Raad te' o køve Huset ner ved Aaen, Frærik? Hun drejer sig raskt om paa Siden, rejser sig halvt op paa Albuen og ser ham stift ind i Øjnene. Min egen lell Fiemor.
Hurtigt følges vi ad. Bag os lukkes en Dør op og smækkes haardt i. Klaprende Træsko høres over Stenbroen. Lidt længer herhen me' Løgten, Marie. Vi har lagt Byrden fra os paa en stor Bunke Halm og staar i Kreds udenom. Parasollen og Tøjbylten ligger henne i et Hjørne. Lyset falder lige ind i den Dødes Ansigt. Det er overnaturligt hvidt i Skæret. Over Vægge og Loft ligger lange Skygger.
Hun skue hae holdt saa forfærdentlig meget a' ham ... Men de' var osse en rask Fyr, o hun var en regte knøv Pie, var hun ... altsaa førend de' ... altsaa ... Ja Vorherre drysser om me' vos, som han bedst kae ... her sidder vi to gamle nu, o alle vorses Børn æ spredt om vos ... alle ... vider Vegne. Moseper er færdig med Stængningen.
Kun det store Ur ved Døren taler. Saa siger fra sin Krog en af Drengene sagte: -Mo'er, syng igen den, jeg ikke forstaar. Moderens Skygge tier endnu. Saa toner igen men mere svagt de harpelignende Taster: Tell me the tales. that to me were so dear, long long ago long long ago Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage ømme Tider uden Skyld og da Hjertet fo'r vel. Nænsomme Dage, da Taarerne var linde.
Naar hun ekk maa faa dæ, skae hun vel hae en anden. Du ved dog ikke hvem? Nu ser jeg tilbage, og vi holder hinanden fast. Næi, men de' kae du jo savtens sie mæ. Jeg bøjer mig ind over Bordet og siger det. Hæ ... hæ ... hæhæ! De' var osse novet for en knøv Pie o goe i Lav me'. Jæ har alder set ham goe ud me' en Tøs en eneste Sommer.
Dagens Ord