United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men saa sæt Dem dog ned, Frøken jeg maa jo da have Lov til at høre, hvad det er for en Slags Bøger, De nærmest havde tænkt Dem ..." Hun satte sig paa en Stol. Men han fik hende hen i Chaiselongen, tog Parasollen fra hende og anbragte den i en Krog. Selv stillede han sig lige overfor hende med Ryggen op mod Bordet. "Altsaa Bøger", sagde han. "Men der er mange Slags Bøger, Frøken Herding."
Hurtigt følges vi ad. Bag os lukkes en Dør op og smækkes haardt i. Klaprende Træsko høres over Stenbroen. Lidt længer herhen me' Løgten, Marie. Vi har lagt Byrden fra os paa en stor Bunke Halm og staar i Kreds udenom. Parasollen og Tøjbylten ligger henne i et Hjørne. Lyset falder lige ind i den Dødes Ansigt. Det er overnaturligt hvidt i Skæret. Over Vægge og Loft ligger lange Skygger.
Naar hun ikke var der, var han urolig; han blev ikke paa et Sted, og aandsfraværende tog han alt i Hænder, og han saá ingen og ingenting. Det gav et Ryk i ham, naar hun kom, der i Døren. Han hilste ikke alle andre hilste han; hun smilede, og lidt stakaandet bad hun om en Sodavand, en Avis. Og altid fik hun sagt et Par Ord, og han skulde tage et Fnug af hendes Kaabe og hjælpe hende med Parasollen.
Og hun gav sig til at vifte. Først med Parasollen, saa, da det ikke hjalp, med Lommetørklædet. "Jo nu har han faaet Øje paa os nu vifter han igen ... Nu kommer han hen til os bare han dog kan komme frem ... Nej hvad er det? Det var da morsomt: Hansen-Maagerup er med kan Du se Hansen-Maagerup ..." Virkelig banede i dette Øjeblik Viggo Bøg sig Vej i Stimmelen med Hansen-Maagerup i sit Kølvand.
... En Dag, da hun gik ned ad Trappen, tabte Frøken Falk sin Muffe, hun havde jo baade Handsker og Noder i Haanden og kunde ikke holde paa det altsammen, saa ogsaa Parasollen faldt lige for Fødderne af Høg, der just vilde gaa ud ad den lille Dør. Han tog den op og rakte hende den, men Hjertet sad ham i Halsen, saa han ikke kunde sige noget.
Grevinden havde bestemt selv set hende lille, rund; med en Opstoppernæse og lidt fremstaaende Øine. Laa paa tredie Sky tilvenstre i Orfeus Jo, hun havde forresten godt set hende en lille, fræk Tingest i Trikot. -At skyde sig Vand i Munden for en saadan Person Ellen havde ikke talt meget; hun gik og saa ned i Jorden og trak Parasollen efter sig. -Han har vel elsket hende, sagde hun. -Elsket hende.
Kun lige i Middagsstunden aabnedes de lukkede Døre, og Ellen kom ud paa Terrassen, støttet til Pigens Arm. Hun gik langs med Hækken, i Skyggen af en stor Parasol, helt indhyllet i sit hvide Sjal. Officererne betragtede hende fra Lindegangen. Hun lod, som hun saa dem ikke. En Gang imellem standsede hun, løftede Parasollen og vendte sit blege Ansigt ud mod Haven.
Dagens Ord