United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
Var det der, Juliane fandt ham med Kesten Buchs? Ja, det var'et nok. Men saa lod han sætte en Krog paa indvendig, Fa'er! Hæ, hæ! Hi, hi, ja! Pause. Hør, Jørgensen, har du set Baronens Bælte? Bælte? Næi ... Hva' er det for et Bælte? Det er et, hans gamle «Ahner» brugte til at sætte paa Konen, naar di rejste væk. Sludder, Klaumann! Jeg er da ikke født i Nat! Født i Nat ... hæ!
Det var Satans! Det maa jeg sgu se! Og det ka' laases! Ka' det laases ? Det var Satans! ... Saadan et sku' vi sgu ha', hva' Klaumann, hva'? Aa slaa Laas for Madammen, naar vi tog til Marked, hæ, hæ! Hi, hi, ja! det har du sgu Fanden galeme Ret i! Hæ, hæ, saadan no'en Kemikalier har Fruentimmerne da aldrig hittet paa a' byde vos! Hi, hi, nej; vi er jo da «Skabningens Herrer», Jørgensen!
Saadan er nu Skik og Brug, og den vil du vel ikke lave om?" "Hæ, hæ," glentede Elias. Men Thomas klemte paa. "Naa, Gut. Hvem skal saa ha' den Lippen?" Johannes var svært glad ved, at han vendte Ryggen til, saa de ikke kunde se, at han rødmede. Det var saa flovt at rødme i den Alder. "Er det din Mo'r maaske, der skal ha' den?" blev Thomas ved. "Næ-hæ, det er det vist ikke, hm," glentede Elias.
Claus. Ikke meer, end I fortjener, Mademoiselle! Abigael . Saa maa Monsieur Ambrosius altsaa være Prinds Theseus, eftersom han holder den anden Ende af Traaden i sin Haand ... Men hvem er saa Uhyret? Giv mig Garnet! Abigael . Hr. Kammerjunker! I glemmer vist, at jeg er tilstede? Lad I kun Prinds Theseus beholde Garnet, jeg er vel tilfreds med hans Tjeneste. Claus . Hæ, Prinds Theseus!
Han gik langsomt videre, vilde nødigt ud af Farten; det er saa svært at komme i Gang igen, naar man er rigtig træt og saa staar stille. "Jeg synes, jeg saa et Skørt hist ovre." "Ja, saa kan det vel ikke nytte at vente?" "Hæ, nej, det kan det vist ikke," sagde Elias tilbage over Skulderen. Men Thomas blev alligevel staaende og saa over mod de to Skikkelser, han lige kunde skimte i Mørket.
Men saa stirrede han hende fripostigt ind i Ansigtet og sagde: Det skal jeg Skam sige Dem: Jeg laa nede bag Klitterne med en Kikkert og saa paa, at Pigebørnene gik i Vandet! Baronessen slog oprørt ud med Haanden: Jeg vil ikke høre paa ... Hæ, hæ! vedblev han klukkende En smuk Beskæftigelse for en «Herrens Tjener», hva'? Min egen Datter og Deres lille, buttede Karen!
Jamen nu er han jo da blit gammel. Gammel? grinte Stine. Hæ, det er li'som med Juleøl: jo ældre det bli'er, jo værre sprutter det! Længe endnu vedblev disse to hæderværdige Kvinder at tale skønne Ord om deres arme Præst.
Jo ... nikkede Ingwersen, og hendes smaa, koleriske Øjne glimtede Og nu er hun, Karen, derovre nok ved at sælge Kragholm til en af Madam Henriksens Drenge ...! Uldahlsnavnet er ved at gaa i Rotterne, er det ...! Hvad tror Fruen, Etas raaden vilde ha' sagt til det! Nils er vist ogsaa taget til Kragholm for at snakke hende fra det, Ingwersen ... Hæ! Hva' kommer det ham ved!
Ja, jæ kae jo liesaagodt sie jer de'. De' æ smens ekk fordi, de' skae være en Hemmelighed ... Hun trækker Ordene ud i det uendelige. Lis sidder lige ret op og ned. Jeg finder et Stykke Sukker til Hunden og rækker ham det. Jæ æ smens bleven forloven ... hæ ... ja ... Til Lykke! Til Lykke! Vi maa trykke Ane i Haanden. Hvem ... hvem ... er den heldige. Ja, hvem tror I? Vi maa ryste paa Hovederne.
Ja Præsten havde jo selv sagt til mig, at jeg skulde forlove mig; vel havde han sagt det i Spøg, men =hæ nugæ ad seria ducunt=: den Dag skulde nok komme, da det blev til Alvor; Præsten havde uden at vide det udtalt en Propheti.
Dagens Ord