United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun tittede et Stykke blegblaa Himmel af og til frem højt oppe over Træerne; og nede for Enden af Alleen glimtede fra et af Slottets Vinduer et lille, enligt Lys. Tør du gaa derind og raabe Hannibal tre Gange? spurgte Karen, da man kom forbi Stien, der førte til Straahytten. Næi ! sagde Kaninen afgjort. Hvis vi nu mødte ham? Lad være! sagde Frøkenen og greb Pigen i Armen.
Vil De ikke nok det, Frøken Anna?" "Jo, det vil jeg gerne," sagde Anna uden Betænkning. Men skottende hen til Flyge føjede hun til: "For De skal vel alligevel ..." "Jeg skal paa Biblioteket ja. Saa mig skal De ikke tage Hensyn til." Han slog ud med Haanden, og Anna og Bøg sagde Farvel. Det forekom ham, at der glimtede en Smule underfundig Nysgerrighed i Annas Øjne.
Ja, den staar hos Lars. Uldahl saa sig hurtig og sky omkring. Saa steg han op i Vognen og satte sig ved sin Dames Side. Han fyldte ikke meget der. Pludselig greb Jomfruen ham haardt i Armen: Se, se! sagde hun og pegede over mod Strygestuens Vinduer i østre Fløj der staar din Frue ovre! Hils paa hende! Det glimtede ondt i Godsejerens Blik, og han tog Hatten dybt og ceremonielt af.
Solstraalerne spillede gennem de aabentstaaende Vinduer og legede rundt paa det brogede Gulvtæppe, snart som brede, rolige Lysflager, og snart som smaa, vevre St. Hansorme, der glimtede og lyste og blev borte og kom igen, alt som Lindetræerne udenfor i Haven bevægede deres Kroner og nikkede i Vinden ....
Frøken Erichsen gik, og han blev staaende midt i Stuen, hvor de laasede Vinduesskodder gjorde det halvmørkt, saa Møblernes Omrids halvvejs forsvandt, og der af Malerierne kun saás de brede Rammer, der laa som Strimer af Guld paa Rococo-Væggene, hvis Sirater glimtede ud og ind som de gyldne Aarer i et stort Legeme.
-Var det den sidste Flaske? spurgte Hans Excellence, vendt til Georg. -Ja, Deres Excellence, det er den sidste, svarede Georg bukkende. Alle betragtede Vinen, som de holdt op i Glassene, hvor Gravuren af Hvidernes Vaaben glimtede. Moderen sad og stirrede ind mod sit Glas: -Hvor faa der egentlig nogensinde har smagt den Vin. -Ja, sagde Hans Excellence: de færreste.
Kun Fru Ellis og Flyge var fordybede i Samtale. Og Fru Ellis syntes pludselig at være bleven en Anden end den, han før havde kendt. Hendes Øjne glimtede ikke som for lidt siden, de var blevne dybere og havde faaet en fugtig og varm Glans, og de lange, mørke Vipper skyggede for dem som en blid Sorg.
Jo ... nikkede Ingwersen, og hendes smaa, koleriske Øjne glimtede Og nu er hun, Karen, derovre nok ved at sælge Kragholm til en af Madam Henriksens Drenge ...! Uldahlsnavnet er ved at gaa i Rotterne, er det ...! Hvad tror Fruen, Etas raaden vilde ha' sagt til det! Nils er vist ogsaa taget til Kragholm for at snakke hende fra det, Ingwersen ... Hæ! Hva' kommer det ham ved!
Men I maa være retfærdige og det her i Aften den Maade, I har stillet Jer paa den er ukærlig den er nederdrægtig ..." Der brød en forbitret, glammende Larm løs nede i Salen. For hans Øjne glimtede det hadefuldt frem af et Par Hundrede Ansigter. Det saa ud, som om de fleste Mennesker dernede var Vilddyr, der kunde styrte frem og sønderrive ham. Men de raabte bare.
Vi havde hørt en svag Lyd henne ved Vinduet, og en Skygge gled mellem os og Stjernerne. En lille, hvid Haand kom til Syne i Lampelyset, og der var noget, der glimtede imellem Fingrene. "Hurtig! Hurtig!" raabte en Kvindestemme. Vi fo'r begge op paa Tønden. "De har sendt Bud efter Kosakkerne! Eders Liv hænger i en Traad. Aa, jeg ulykkelige! Han kommer!" Saa fulgte Lyden af hastige Skridt.