United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Hun sér, hun sér, raabte én, som fór forbi Jasminbusken. Og saa blev der stille. -Jeg #kommer#. Katinka gik ind i Lysthuset. Hun lukkede Døren efter sig: hun var saa træt. Og alle Ordene fra Bordet havde ligesom lagt sig om hende som en stor og hjælpeløs Smerte. Hun sad saadan stille, da Døren blev aabnet og lukket: -Huus....

Han er gal. Ude paa Vanvidets gyngende Grund. Funke for Funke har Ordene slugt den sidste Rest af Lys. Tilbage er en brændende Tro paa et evigt Liv det Sted, hvor Solen aldrig gaar ned. Paa mine bare Ben gaar jeg Jorden rundt, at det skal kendes paa mine Fodsaaler, der, hvor de slog Naglerne i paa ham, at jeg er hans rette Tjener. Han kommer ind til Land og tager os begge i Haanden.

De skal slet ikke sige ja, hvis De ikke mener det men jeg synes, vi har talt saa godt sammen før ..." "Hvorfor skulde De plages med mine Sorger?" "Naar jeg nu selv saa gerne vil ..." "Det er det" hun ligesom huggede Ordene frem "det er det, at jeg ikke kan lide Onkel Kihler. Han er saa underlig imod mig.

"Nej ... jeg ... jeg maa være alene," Ordene lød som et brudt Ekko, "lidt alene," sagde han. Han vendte sig og gik hen mod Døren. Nina rejste sig og tog ham om Hovedet: "Hvor Du lider." Saa gik der et tomt Smil hen over Williams Ansigt, et tomt, idiotisk Smil, mens han sagde: "Ja, jeg har det ikke saa godt." Han slog Øjnene op, Blikket var sløvt og slukket.

Og pludselig nikkede Fru Mourier ned til Fru von Eichbaum med Taarer i sine gode Øjne. Men Mourier løste sin Serviet fra Halsen og sagde: -Ja, Ungdommen raser. Da der var blevet noget mere stille, sagde Frøken Rosenfeld roligt: -Der var nu mange dejlige Minder fra det gamle Hus. Karl hørte Ordene og pludselig holdt han inde i sine Forklaringer og han svarede ikke Kammerjunkeren

Niels hørte ikke Ordene, men han saa Mandslingens Læber bevæge sig ivrigt forarget. Og der trak næsten som et Smil op bag hans fortænkte Ansigt. Om han ikke næsten følte Medlidenhed med denne lille, dumme Mand, der stod der og skrævede og kaldte ham Tyveknægt lige op i hans aabne Øjne.

Vi næres af Ordene, som gaar fra din Mund, o Herre ... Jeg er din Discipel ... Mine Ord er kun dine ... Se, ingen Spurv falder til Jorden uden din Vilje ... Og jeg lyder dit Bud ... Min Krop skal pines den Dag, min Sjæl ikke vil bo i mit Hjærte ... Hører du Herre, de skriger imod dig ... Men jeg siger Eder alle: dømmer ikke ... Jeg staar frem paa den yderste Dag ... og Dyret skal ... Se Solen tør mine frosne Saar ... Og Dødsriget er nær ...

-For hun lærer vel aldrig at "søge sit eget", sagde Fritz. -Nej. Der blev stille igen, før Olivia sagde, og hendes Stemme var meget bevæget: -Véd Du, hvor de Lykkelige egentlig burde være taknemmelige. Fritz nikkede kun. Men Olivia sagde, som kom Ordene langt indefra: -Og saa kommer alligevel Døden.

Der er enkelte Steder, hvor Ordene er helt udviskede, det er dèr, hvor jeg har kysset mest! Jeg synes at være ufølsom for alt andet. Jeg er ligeglad, om Lady Ver er vred eller ikke. Jeg har handlet ærligt. Hun kunde ikke vente, at jeg skulde handle anderledes, naar Robert havde sagt rent ud, at han elskede mig.

Men da Moderen vilde gaa og kom hen til Konen og vilde sige Farvel, mærkede hun, at Staklen rystede over det hele Legeme. Hun saá ned i Gulvet, og da hun forsøgte at tale, fik hun næsten ikke Ordene frem.... -For det var saa meget, blev hun ved at sige ... men hun vilde bede, om Fruen ikke vilde synge lidt ... om hun vilde synge lidt ved Liget. Moderen svarede ikke.