United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pigerne ... Naa, jeg troede, det var Elev Jakobsen ... eller en af dine Handelsrejsende, Du havde det fra. Nu var det Frederikkes Tur at rødme ... Jeg fryser ... sagde Frøken Sofie og skudrede sig Jeg synes, her er koldt ... Frøken Anna var atter begyndt at vugge sit Hoved frem og tilbage. Ingen talte mere ... Saaledes sad de fire Søstre og ventede paa deres Forældre.
»De har virkelig slet ikke Mere at ønske?« »Nu, det forstaaer sig«, svarede Emmy, og trods det dæmrende Mørke saae jeg en flygtig Rødme dække hendes Kinder, »Ønsker og Begjæringer have vi Mennesker altid. Men De veed vel ogsaa nok, hvad en gammel Vismand har sagt, at vi kunne ikke hindre, at Fuglene flyve over vort Hoved, men vi kunne vel hindre, at de komme og bygge Rede i Haaret paa os.
Saadan er nu Skik og Brug, og den vil du vel ikke lave om?" "Hæ, hæ," glentede Elias. Men Thomas klemte paa. "Naa, Gut. Hvem skal saa ha' den Lippen?" Johannes var svært glad ved, at han vendte Ryggen til, saa de ikke kunde se, at han rødmede. Det var saa flovt at rødme i den Alder. "Er det din Mo'r maaske, der skal ha' den?" blev Thomas ved. "Næ-hæ, det er det vist ikke, hm," glentede Elias.
Hvad var det nu, han hed, der var med det lille Menneske?" "Det er vist Viggo Bøg, Onkel mener," sagde Anna. Hendes Rødme vilde slet ikke fortage sig. "Ja, det er rigtigt saadan var det nok, han hed. Hvad var det, jeg saa om ham for nylig? Det var nok noget med en Opfindelse, han skulde have gjort. Men saa bagefter saa kom det for en Dag, at den var nok ikke af ham selv.
Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knækkede Valnødder og skrællede Æbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule Rødme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt længe til Bords. -Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig. -Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et lille Øjeblik i sin.
Under den kunstige Rødme laa Huden mat og blaalig. Høg gyste. "De har Ret," sagde han. Berg trak Gardinet for igen: "Om otte Dage venter jeg en Krise." William og Nina troede fast paa Bedringen. Det var dem, som de havde erobret Moderen tilbage, nu, da hun ikke mere laa til Sengs, da hun igen bestemte Maden til Middag, skrev Breve ved sin Ibenholtspult og tog imod Besøg.
"Er det en Krise, Hr. Berg?" Lægen bøjede sig sagte ned over den Syge, tag saa Kandelabren og betragtede hende længe. Søvnen havde skænket hendes Kinder Rødme, og Brystet bevægede sig roligt. Med Hovedet paa Siden og den venstre Arm bøjet under Nakken, det gule Silketæppe kastet lidt tilbage, laa hun i Kandelabrens Lys. "Hvor Mo'r ser ung ud," sagde William.
-At bringe alle Ofre for den alt at gjøre det Vanvittige det fanatiske ... at blive Martyr med Glæde Grevinden saa op, og der var kommet noget som en svag Rødme op i hendes Kinder. Men saa skiftede hun Tone og sagde: -Men, bedste Vilsac jeg bliver altid saa dybsindig, naar jeg taler med Dem. Ellers plager det mig ikke ... Er der ellers noget nyt? -Aa, man siger, at Mr.
Dertil kom, at vi mindst én Gang hvert tredie eller fjerde Skridt blev angrebne med hadefulde Skrig og Udtryk, som vilde bringe den gemeneste Kulsjover til at rødme, ledsagede af Fagter, som fik mine Fingre til at klø efter at lange ud efter dem, der generede os paa denne Maade.
Men da han saá hen paa hende for ligesom tavst at bede om Undskyldning, mødte han i hendes Øjne et langt, forskende Blik, der fik ham til at rødme og som var nej ikke venligt og heller ikke mildt, men varmende, saa han huskede det længe. Frøken Falk tog Uhret frem under Kaaben: "Fire," raabte hun, "men Jens maa jo tro, jeg er blevet gal."
Dagens Ord