United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
I nogen Afstand kunde jeg høre Pøbelhoben, der endnu var optaget af at ødelægge den myrdede Mands Bolig. Da jeg kom til det Sted, hvor jeg havde hørt hendes Skrig om Hjælp, gik jeg videre i den Retning, jeg havde haft i Sinde at slaa ind paa, og i lidt mindre end ti Minutter havde jeg naaet Huset. Jeg bankede paa, saaledes som Laohwan havde banket, og Døren blev straks aabnet.
Hendes dybe Røst klang højt og fuldttonende hen under Hvælvingerne; og hun nøjedes med at hilse de kommende med et afmaalt og højtideligt Nik og sang videre. Menigheden skævede op fra Salmebøgerne for at se, hvem af Gaardens Folk der gav Møde. Og da den saa, at man fremstillede sig fuldtalligt, gled ogsaa den som beroliget ind i Salmesangen igen.
Han forlangte heller ikke at være det. Lykke bundede i Tilfredshed, Tilfredshed var Stagnation. Hans Devise var: »#Naa videre!#« Der gaves ikke Lykke for den urolige, men #Momenter# af opstemt Sjælsbevidsthed, #Glimt# af den sublimeste Skønhed, af #Liv#, af #Liv# #dem# kunde man jo saa benævne #lykkelige#, om de endelig skulde have Etikette. Her ved Vesterhavet var der disse Glimt, dette Liv.
Hun trængte til at le, hun vilde være munter ... Hun gav sig til at tale efter den gamle Fru Harsdorff, saa alle lo høit; og midt i Koret hørte man hendes egen Latter over de andres, kort og rykvis indtil hun brød op og gik videre ... Dansen var forbi. Parrene kom ud og skiltes. Herrerne gik langsomt, med deres Chapeau-bas under Armen, sløie i Knæene og med hængende Skuldre.
Holst huskede, hvorledes han engang i Barneaarene havde set en Mand, der badede i Strandkanten, miste Fodfæstet, da Suget hvirvlede tilbage, set ham trimle om og blive ført ind under Brændingsfaldet og videre ud med Strømmen, der ikke slap ham levende i Land.
Saa gik vi videre med vore Kvaner, opad og opad, til vi blev siddende paa en Skrænt uden at kunne komme videre; saa ned igen gennem Elven, da der ikke var anden Vej; her maatte vi slæbe Kvanerne med os og hisse dem ned ad Fjældsiden. Saa kom vi ned til en stor Sø og tog den langs Bredden mod Solsiden.
Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Rækker Planter anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus træde tydeligt frem, har den Fejl, for det første, at den, grundet paa de alt for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nøgne Jord se alt for meget mellem Planterne.
"Hvorfor maa vi ikke rejse videre og se, hvorledes det gaar dem." "Fordi vi ikke kunde komme derind, selv om vi rejste videre," svarede den Mand, som jeg havde genkendt, "jeg ønsker det heller ikke selv.
Vistnok vare alle Omgivelser i høi Grad forskjellige fra Hjemmet, men Fortællingen var jo nu sat godt i Gang, Tonen og Stemningen var slaaet an, og det gjaldt kun om at holde den fast og føre den videre i samme Retning. Aftenerne, der begyndte at længes, udfyldtes ved Samtaler med min kjære Reisefælle, Valdemar Schmidt, der var stødt til mig i Triest.
Desgrais', der ikke vilde blive saa længe som Natten over i Etablissementet: og da Herluf kom forbi Glasdøren til Hovedtrappen, saa' han Chefen, bred og stormægtig, skride rejsefærdig ned ad Trinene til Forstuen. Nede paa »Bladet« var der halv Belysning i alle Stuerne, hvor Medarbejderne sad bøjede over Bordene. Herluf fik en hastig og distræt Haand rakt frem til Tryk, og der blev skrevet videre.
Dagens Ord