United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Du ser s'gu ud som en Palmesøndags-Konfirmand, sagde Lange, der mødte Gerster ved Volden. -Saa? sagde Gerster og svippede ham med sin Stok mellem de stærkt hjulede Ben. -Det manglede sgu blot, du skulde faa røde Kinder, sagde Lange. Dem fik Lille-Gerster dog ikke. Det var en Formiddag hen paa Vinteren. Frøknerne i Forretningen støvede af i Mangel af andet at tage Vare.
Og Parasol havde hun. Og midt paa den lysegraa, uldne Kjole prangede den højrøde Brystsløjfe. Hun holder dig sgu da ellers net nok i Klæ'er! nikkede den gamle misundelig. Og den døvstumme gjorde en Bevægelse, der skulde sige: Ja, hun kunde jo bare prøve paa andet! Saa greb hun Tavlen og skrev: Du skal ikke komme ind til vos, naar du kommer til Jerslev. Næi, næi, sagde Maren det forstaar sig!
Det skulde sgu ikke undre mig, om I har faaet den gamle Slyngel derinde til baade det ene og det andet! Palle greb ham haardt i Armen: Men Onkel dog, husk dog paa Huset, Du er i! Slip mig Dreng! Kære Onkel Nils ... forsøgte Herredsfuldmægtigen. Hold Mund! Jeg trænger ikke til Formynder! Han var nu ganske ude af sig selv og fôr op og ned ad Gulvet og fægtede med Armene.
Jeg hilser dem og svinger med Huen. Goddag Folkens og Guds Fred! De hilser igen. Og jeg hører Konen sige til Manden. Du stoer jo o gnubber dæ' Far, liesom du kue hae Lus. Jae de' kriwler o krawler sgu osse i hele Kadavret Mor, saa man æ færde o goe te paa saaen en Dav. Vi gaar bag om deres Hus ned mod en Mose. Hunden gaar "hinter", og vi lister os bag en Sivbræmme ud mod det blanke Vand.
Og der blev skænket frisk Beholdning i Kopperne. Har I hørt, at nu er det da rent splitrende galt i Præstegaarden? spurgte Stasia. Saa-aa? sagde Maren og glemte at drikke. Ja, vi var derhenne forleden til Kaffe, og Præsten havde lukket sig inde paa sit Værelse, og begge Damerne græd. Han har sgu osse huseret længe nok! mente Maren. Der er jo ikke det Fruentimmer, der ka' gaa i Fred!
De skulde hellere rent og bart holde Deres Mund, skulde De, end komme med saaden no'et Vrævl! Rottbøl, der havde en af sine slemme Dage, nikkede: Ja, det kan De sgu sagtens sige, som har Deres Forstand! nikkede hun Men det er ikke saaden at sitte her og tie stille hele Tiden, naar I andre snakker. Jo, naar man'te kan komme med andet end Vrævl, saa tier man!
Jeg kan sgu ikke." Flyge turde ikke love ham nogen virksom Hjælp. Men naar Birger var i Byen, faldt hans Veje ikke desto mindre jævnlig sammen med Fru Ellis'. Han plejede nu at blive bedt ind i Haven, naar han kom forbi. Der satte han sig saa ved hendes Side paa en Bænk, mens Barnet fik Lov til at rode i Jorden. I Lejligheden vilde Fru Ellis derimod stadig ikke have ham ind.
"Og saa?" sagde Flyge, "saa bagefter?" "Hun brændte mig sgu af, den Kæltring. Jeg stod og ventede en halv Time, men der kom ingen Sessi. Hvad er den af? tænkte jeg, nu skal Du se, at hun er stukken ud ad en anden Vej.
For ved De hvad: saa længe de skal sidde og række Tunge ad hinanden paa en Førstesal til Gaarden og med Udsigt til rent ud sagt Nødtørftspalæerne, saa kommer der sgu ingen rigtig Kanel i Pærekompotten." Den lille Mand blev ved at tale. Men Flyge hørte ikke mere synderligt af, hvad han sagde. Han kunde ikke faa sine Øjne bort fra det unge Par der forude.
Men det er sgu Synd og Skam for vos Mandfolk, for vi skulde da ogsaa gerne ha' lidt af dette søde, søde, søde Hva'beha'er! han vred vellystig sin lange, magre Krop Ha ha! Hva'? Men Hans Henriksen sagde pludselig Farvel og sprang op i Vognen.
Dagens Ord