United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !


Aage drejede Hovedet ganske lidt paa Puden og fulgte Stella med Øjnene, mens hun gik hen over Gulvet til Vinduet, hun ruskede lidt i William. "Nu skal Ane bringe Dig i Seng," sagde hun. Hun stillede sig med Ryggen mod Stuen og saá ud. Folk løb uroligt frem og tiltage paa Gaden. Man raabte til hinanden i Forbifarten, løb videre, dukkende med Hovederne for Regnen.

Carl blev siddende, og med Ryggen til ham sagde hun: -Vilsac er død ... -Vilsac? Men hvor har De hørt det? -Af Hr. Zimonys i aften Carl kom hen til Kaminen: Af hvad er han død? sagde han, saa pludselig! Ellen stønnede let: Han har skudt sig, sagde hun. -Hvor er det skét? -I München. Hun hørte Urets febrilske Dikken, og støttede sit Hoved i begge Hænder.

Josefine, der stod ved Bordet og satte Tallerkener sammen, prikkede bagfra Ida paa Ryggen og vilde ogsaa klinke, i Smug: -Det er nu det første Glas, jeg drikker, sagde hun og hun havde Taarer i Øjnene. Karl kom hen til Ida og stødte sit Glas mod hendes: -Tak, sagde han. Lidt efter brød de op, men Ida vilde blive og hjælpe Frøken Helgesen til Natten.

Men det var dejligt ogsaa her. Saadan at tale til Folk, som hun havde gjort, at faa dem alle til aandeløse at høre paa sig, at lytte til, hvad jeg sagde. Han gav sig til at efterligne hendes Stemme, han lavede lange Tirader, som han sagde med hendes Betoning, langsomt, koldt. Saa saá han hende pludselig staa med Ryggen mod Stolen med udstrakt Arm, stolt, sejrsrolig i sit skinnende Atlask.

Bag et Træ saa' Maria Carolina paa deres Leg. De stod, to og to, i en lang Række med Ryggen til hende ... Ja de legede Enke.... Maria Carolina kendte alle deres Lege: "Munken" og "Trold" og "Sidste Slag" og "Prinsessen i Buret". Hvor de løb rundt om Gyngen med et Hvin. Men saa ta' men saa ta' hende dog ... Aa, den tykke Martha var Enken.... Rundtom hvinede de smaa.

Jeg føler mig slet eller god, eller henrykt, eller eller aa, en underlig Følelse, som jeg ikke véd hvad er en Slags elektrisk Strøm ned ad Ryggen, og som om som om jeg gerne vilde elske nogen, og at de skulde kysse mig.

Han havde en egen jævn og skikkelig Maade at tale til Ida paa. Og han vendte sig om paa Maven, med Hovedet over sin The: -Tak, sagde han. Ida bad ham Kiksene. -Er det Onsdag idag? spurgte han saa. -Ja. -Uh, sagde Eichbaum og rørte i sin The: saa har man tre Uger endnu. Og Herren véd, hvad det saa skal blive til. Karl von Eichbaum drejede sig igen om paa Ryggen: -Nej, det er utroligt, sagde han.

Han skimtede de sorte Omrids af et Uhyre, der laa der midt i Mørket paa Spring, strakt hen over Jorden imod ham. Et Øjeblik blev han liggende paa Hænder og Fødder og stirrede frem mod Uhyret, der blæste og blæste og truede med at blæse ham om paa Ryggen. Han kunde nu skimte det mægtige, udspilede Hoved med de store, tykke Kinder, der hang ud over Marken til begge Sider.

De sylspidse Kløer hugges i Ryggen og slutter tæt om den. Det Hele er at se paa kun som et Sus i Luften. Kvivit ... kvivit ... De andre flokkes som rasende om den, men den ænser dem ikke, flyver bare roligt afsted og kommer lige hen forbi mig. Et Skud er nok. Den klapper Vingerne sammen og ryger forendt ned paa Hovedet. Svalesværmen spredes for alle Vinde. Selv i Døden er dens Greb ikke slappet.

"Med Deres Tilladelse," sagde jeg, "vil jeg nu binde Dem til Tønden." Han gjorde en rædsom Masse Ophævelser, men i mit Soldaterliv havde jeg lært at være paa min Post, og hvem ved, om han ikke, naar jeg havde vendt ham Ryggen, vilde forstaa det Hele og krydse mine Planer?