United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg gør en Ulykke paa en af vos! truede han uden for Vinduet hvis Du la'r ham røre ved Dig! Men hun lo imod ham: Du hytter Dig vel, tænker jeg! Saa kom Juleaften. Nils Uldahl havde villet tvinge igennem, at Jomfru Helmer skulde inviteres over i Herskabsbygningen og spise med Familien.

A' hun osse skue ende hos vos. Hun tager med begge sine Hænder om mine. Godnat begge to og Tak for Hjælpen. Da jeg er kommet et Stykke opad Vejen, vender jeg mig atter om imod Huset. De staar endnu begge to udenfor Døren. Marie holder Lygten, mens Moseper endnu en Gang prøver om Slaaen holder. Saa trisser de sammen ind i Huset, han forrest, hun bagefter.

Thi Synet af dig er blevet mig en Vederstyggelighed! Nu tog Stine det Parti at give sig til at græde. Aldrig havde jeg dog tænkt det ! sagde hun og løftede Forklædet op til Øjnene. Herregud, at jeg skulde jages fra Gaarden med Spot og Skam! Og hvor skal jeg gaa hen og skaffe Føden og Klæderne til Børnene, naar Pastoren slaar Haanden af vos? Og hvad vil Manden si'e!

Det var Satans! Det maa jeg sgu se! Og det ka' laases! Ka' det laases ? Det var Satans! ... Saadan et sku' vi sgu ha', hva' Klaumann, hva'? Aa slaa Laas for Madammen, naar vi tog til Marked, , ! Hi, hi, ja! det har du sgu Fanden galeme Ret i! , , saadan no'en Kemikalier har Fruentimmerne da aldrig hittet paa a' byde vos! Hi, hi, nej; vi er jo da «Skabningens Herrer», Jørgensen!

Rottbøl fik pludselig et lyst Øjeblik og spurgte fuld af Liv: Var Frøken Natalie Isidors Mor? Ja, saagu' i Himlen var hun saa! sagde Ingwersen fortærende. Saa begriber jeg det ikke igen ...! erklærede Rottbøl. Men hvor har Isidor faaet fat paa Rositta? spurgte Lurvadt. Drausenbeimir! sagde Ingwersen kort Og lad vos saa komme i Seng!

Og hændte det sig saa, som i Dag, at Stasia ogsaa gav Møde, saa listede Maren sig hen til Døren og satte Krogen paa. Saa, Børn, sagde hun, la' vos saa høre nyt! Og saa begyndte Flaaningen. Søren havde i Dag medbragt for fem og tyve Øre Hvedebasser fra Bageren i Jerslev.

Vil Du slaa ? spurgte hun og huggede til hans Arm, der havde løftet sig. Han lod Armen synke: Næi ... Hva' vil Du da? Jeg troede, vi ha'de alting paa det rene? Hva' skal de Fjollerier til med den Stol? Du gaar og gør vos begge to til Grin for hele Egnen.

Han sa'e, at det vilde ikke vare længe, forinden baade han og jeg skulde klæ' vos a' li'e midt for hele Menigheden! Krestus Jesus! mumlede Amalie og korsede sig. Er det en Præst, der kan føre saadan Ord i sin Mund!

Men Smeden rystede sit hvide Hoved. Jeg synes saamæn, vi maa forsage nok i Forvejen, sagde han at Vorherre gerne kunde unde vos de Par Fornøjelser, der er til Rest! Og atter kneb han skælmsk et Øje til: Vil Godsejeren kanske saa heller ikke spise mere? Nils smilede overbærende: Jo, spise vil jeg, sagde han Men kun det fornødne !

Hun sendte ham et hvast Sideblik: ...! bryder Du Dig om at vide det ...? Det har jeg jo altid gjort! Aa ja, vel saa ... Ja, saa synes jeg, at Du skal ta' imod Tilbudet og sige Tak til. Det er dog en Slags Ærens Vej at komme ind paa og en Hæder baade for Dig og vos andre ... Et Menneske kan udrette meget, bare det sætter sig det for.