United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ved Bordet talte de videre om Sagen. »Er de paa Spor efter Fyrenspurgte den unge Landskabsmaler Gray. »Nej, ikke det fjærneste ...« »Er Historien berettet Grev Campnellspurgte Kameraten videre og saa interesseret paa Kromanden. »Grev Campnell hvem er det?« »Detektiven! Kender De ikke hamDen Gamle smilede overbærende.

»Her er saa den Fremmede Mandsagde Præsten og gik hen og gav Gamlingen Haand. Den gamle glyttede op og rokkede paa sig, hans svage Øjne, der et kort Nu hvilede paa den fremmedes Ansigt, udtrykte overbærende Forundring og smilte aabenhjærtigt, da han bød Velkommen i Huset. »Naa, saa #De# vil med og gaa Strandvagt i #det# sølle Vejrsagde han, »ja-ja, De er da fra København, kan A tænke

Og med overbærende Mine forlod Kancelliraaden den skummende Præst. Kancelliraaden kunde sagtens.

Skriver Præsten paa en Bogspurgte Kapellanen interesseret, da Svaret lod vente lidt paa sig. »Jeg samler mine Prædikenersvarede Præsten med et overbærende Smil. At Kapellanen ikke engang vidste det! Det stod jo opslaaet b. m. a. S. paa Meddelelsestavlen i Kirken. Pastoren talte videre. Kapellanen gik ned i Haven. Der gik han ene om i Mørket, følte sig saa fremmed og overset.

Mildere, mere overbærende i sine Domme, doucere og lempeligere i sin Maade at fremstille Alting paa, kan alligevel Ingen være end han.

"Men saa le dog, dit lille Dyr," hviskede Augustine Brohan ganske sagte til ham; "le dog, Du er jo Figaro." Coquelin gjorde imidlertid kun en fortvivlet Gestus, der betød, at han ikke kunde le. Heldigvis er det parisiske Publikum yderst overbærende mod Debutanter. Man ventede stadig. Femte Akt kom; det er den Akt med den berømte Monolog.

Og hun havde hørt paa hans Svada med alvorlige, agtpaagivende Øjne, hvad hun jo skulde og burde. Men om hendes Læbe havde stundom tegnet sig et bitte lident, overbærende Smil, som hos en Moder, der lytter til et fantasirigt Barns Pludren. Dette Smil havde irriteret ham og pint ham. De havde gaaet lange Ture sammen rundt i Skovene ved Fjorden.

Men Smeden rystede sit hvide Hoved. Jeg synes saamæn, vi maa forsage nok i Forvejen, sagde han at Vorherre gerne kunde unde vos de Par Fornøjelser, der er til Rest! Og atter kneb han skælmsk et Øje til: Vil Godsejeren kanske saa heller ikke spise mere? Nils smilede overbærende: Jo, spise vil jeg, sagde han Men kun det fornødne !

Den lille rystede paa Hovedet og glattede paa Kjolelivet, som om hun glattede et Baand til Rette. Sludder! brummede Baronessen Du skal da ikke ha' den paa i Nat! Jo, jo! nikkede Pigen, som skulde hendes Hoved hægtes af. Den gamle Dame smilede overbærende.

Men Fru Hertz, der sad paa Bænken ligefor os, rystede undertiden sine graa Krøller, idet hun betragtede os med et overbærende Smil, som om denne Snak trættede hende, men tillige med et spørgende Blik, der syntes at søge en Hemmelighed under denne Ordleg. I Schandau var der neppe Tid til Andet end at spise til Aften i en Hotelhave ved Floden. Mørket faldt hurtig paa. Hertz mindede om Hjemtouren.