United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lange kradsede sig i Hovedet: Han véd, hvad det kommer an paa: at ta'e Sanserne; sagde han, det er det. Han bøjede Manken helt ind til Professoren og blinkede: der var altid saadan en inderlig Fortrolighed over Lange, naar han bredte sig paa et Yndlingsemne: -Ham lugter man saagu, sagde han og snøftede let. -Ja Professoren læste desværre kun Revue des deux Mondes i »Læseforeningen«...
Og lidt efter, idet han strakte sig i Sædet, tilføjede han og i den samme halv satiriske Tone som Scheele : -Jeg véd meget mindre, hvad jeg skal sige om Mændene, sagde han. Scheele drejede hastigt Ansigtet og saa' frem mod ham i Mørket: -Nej saagu, sagde han saa, og de faldt atter hen i Tavshed, til Drosken standsede ved »Axelhus«, hvor Scheele boede, og de stod ud.
Men den Gamle vil ikke se os for sine Øjne ... Det er dog Satan til Blæst! ... Men saa hold dog Kæft, Hunde! ... han har lukket Døren for sig, har Fatter Joachim, og sat Madam Pompadour født Henriksen udenfor paa Vagt. Vi slap da ikke ind; og I andre gør det saagu' heller ikke! Jo, Onkel har selv ... begyndte Frøken Anna.
Rottbøl fik pludselig et lyst Øjeblik og spurgte fuld af Liv: Var Frøken Natalie Isidors Mor? Ja, saagu' i Himlen var hun saa! sagde Ingwersen fortærende. Saa begriber jeg det ikke igen ...! erklærede Rottbøl. Men hvor har Isidor faaet fat paa Rositta? spurgte Lurvadt. Drausenbeimir! sagde Ingwersen kort Og lad vos saa komme i Seng!
-Tivoli, sagde Adolf og han saa' frem over den foraarsklædte Strøm, ud mod Værfterne, Sundet og Rheden med de hundrede Master op i den lyse Luft. -Tivoli, sagde han. Himlen har s'gu Manna nok for os alle. Og de lo alle tre, seende lykkeligt frem mod det samme Billede, højt og længe: -Saagu, sagde Lange glad.
-Jeg hører ham naturligvis aldrig, sagde hun: Men nu undgaar vi vel heller ikke Højskole og al den Slags. Der blev en almindelig Talen om Grundtvigianismen. -Naa, sagde Gehejmeraadinden: Grundtvigianerne er ikke de værste. De synger saa længe, til de faar stærke Lunger. De Folk tør saagu se deres Vorherre ind i Øjnene.
Jeg for min Deel foretrækker unægtelig med den naadige Frøkens gunstige Tilladelse at staae, stare, eller rettere sagt at sidde ovenpaa Maaltidet. Baronen . Det vidste jeg saagu nok, og det gjør de Andre ventelig ogsaa. Ikke sandt, Hr. Captain? Captainen . Granz gewiss, Hr. Baron! Jeg marscherer hver Dag efter Tromlen og trænger ikke til Motion. Jeg præfererer, med Hr.
En ren Skovtrold! Hvad skal I her? spurgte han barsk. Det er ingen Vei for Turister. Saa? ja, De maa undskylde, men der stod ingen Afviser med »forbuden Vei« dèr, hvor den gik ind. Som om De ikke kunde se, at det er en Skovvei! .... Der er saagu lavet Gangstier nok for Publikum.
Hun saa forvildet op paa ham: Ja, Nils, ja ... sagde hun men jeg vil hellere vente med at tale med Dig til en anden Dag ... jeg er saa træt. Hum! ... Det er saagu' din egen Skyld da! Du kunde jo ha' taget det roligt og ... og gemytligt, som den Bagatel det er. Ikke? Er det ikke din egen Skyld, synes Du? Jo ... Men lad mig nu være lidt alene, Nils ... Som Du vil!
Moderen, som i nogle Minutter ikke havde talt, fo'r sammen ved Hans Excellences Ord og hørte Grev Schulin, der hovedsagelig beskæftigede sig med Silkekræet ved Kakkelovnen, sige: -Dyret er s'gu drukkent. Moderen smilede og sagde: -Dyret er klogt. -Ja, saagu', sagde Schulin, der selv tømte et Glas til Dyreryggen.
Dagens Ord