United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun sagde nogle ligegyldige Ord og morede sig, morede sig inderligt over den hele Situation med Drosken og ham i Drosken og saa sagde han: -At nu havde Pigen naturligvis heller ingen The derhjemme. -Jo, sagde hun blot i sin Krog og lo. -Hun skulde meget hellere spise ude, sagde han. Hun svarede ikke. -Intet menneske saa' dem ikke et Menneske og saa kørte Drosken hende hjem....
En Omnibus kom paatværs af Drosken, saa den blev trykket helt ind mod Fortovet, hvor de unger Piger gled forbi, friske af Luften, søde og vimse under Herreblikkene; Ansigterne var just i Højde med Drosken, saa nær, saa det var, som om de rørte Vognen med Kinderne. -Aften, Berg, Aften, raabte et Par Herrer og rettede Stokkene, som de bar »paa skraa« i Lommen. -God Aften god Aften.
Fru von Eichbaum stod paa Dørtærskelen og betragtede de nøgne Vægge. -Ja, sagde hun: det maa jo Kate selv vide at indrette. Julius kom og meldte, at Drosken var der. -Tak, Julius. Og saa dækker Ane vel Thebordet, med blødkogte Æg. Søstrene gik ned i Porten og steg op i Drosken, hvor Julius sad paa Bukken i Silkehat med Roset og privat Vinterfrakke.
Da de kom ud i Forhallen, sagde Karl: -Jeg kunde forresten godt ri'e imorgen. -Men nu kommer Knuth, svarede Kate. -Men saa kan han jo ri'e med, sagde Karl. Det blev en Aftale; og Karl gik. Fru Schleppegrell og Fanny vilde tage hjem med Sporvognen, og de andre karte i Drosken. De talte om Aline, og Generalinden sagde: -Vi dømmer hende jo ikke. Men Du, der er dog Ting, som man ikke fatter.
Detektiven smilte: »Saa ud med Sproget. Nu har De mig jo!« Med de Ord tog Greven den lille Mand venskabeligt under Armen, og før han fik Tid at gøre Modstand, var han puttet ind i Drosken. »Kør Kusk, alt hvad De kan, De ved jo hvorhen!« Atter af Sted. Hvem af de to Fremmede, der var mest forbavset, er vanskeligt at sige. Parker talte først. »Hr. Greve! Hm!
Han fik Pelsen af og en Paletot paa, som han havde med i Vognen ... William syntes, det var altfor urimeligt at lade Vognen drage af med Pelsen alene. "Aa, kære, skidt med det saa længe det er siden," Hoff traadte ud af Drosken, "vi har set hinanden. Naa, Farvel Kusk!" "Skal De ikke betale?" ... "Jo, det aa nej, jeg har ham paa Regning." Drosken rullede af og de gik over i Alléen.
Reise bort herfra ! det var jo det, Minna vilde igaar Aftes; da havde jeg snakket hende derfra og nu, hvor vilde jeg ikke ønske, at vi allerede vare underveis at hun sad hos mig og Drosken var bestilt Morgentoget hvorhen? lige meget blot afsted! Men #nu# var det umuligt, selv om jeg havde haft Penge.
Drosken holdt udenfor Porten paa Toldbodvejen, og Karl kom ud: -Saa, nu Sjalet ned om Ørene Ida skulde agere Generalinden ind forbi Portner Svendsen, og hun gik paa Tæerne for at faa Højden, leende, med Kniplingstørklædet ned over Ansigtet. -Han er der s'gu, sagde Karl, der skævede hen til Portner-Hullet, mens Ida blev ved at gaa paa strakte Fødder: -Saa.
-Ja, sagde Adolf, da Drosken var kørt, Gud véd, hvad nu egenlig den Kongres har kostet os. -Kostet? sagde Berg. -Ja, det er s'gu ikke paa den Slags Forretninger, man tjener ... De hører til Driftsomkostningerne, sagde han. De vandrede forbi »Hesten« ud ad Bredgade. Hele Torvet laa forladt og stille. Ikke var det Nat og ikke var det Dag om de slukkede Lygter.
-Hvor her er trist, sagde Ida, der, stille, fulgte de sparsomme Lys fra Lygte til Lygte. -Og koldt er 'et, sagde Karl. De krøb sammen i hver sit Hjørne. Drosken luntede videre, og de to tav igen. -Men han kører osse, som om han kørte til Begravelse, sagde Karl. Og de tav igen. -Saa var jeg hos din Mo'r, sagde Ida, fra Krogen. -Naa, mumlede Karl. -Men hun var ikke hjemme.
Dagens Ord