United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Farvel, søde, lille, elskede Fætter Isidor, nu skal jeg og Tyrk en Tur ned i Strandskoven. Din til Døden S. Det er sandt, da Du var gaaet, lagde Moder Kort op for at se, om jeg fik den, jeg holdt mest af i Verden; men jeg fik ham ikke. Du kan tro, jeg græd! Det var naturligvis paa min Opfordring, at Moder gjorde det, for hun ved ingenting naturligvis.
Hun var mellem tyve og fire og tyve Aar, hendes Ansigt havde en meget regelmæssig Form, og hendes Hud var noget af det fineste, jeg nogensinde havde set; hendes Mund var lille, og hendes Øjne og Haar smukke og brune, men det søde Udtryk i hendes Ansigt var dets største Skønhed. Jeg tror ikke, man kan kalde mig en Dameven.
Og bryd dig ikke om, hvad jeg sagde før saalænge du er hos mig og holder af mig, forgiver jeg mig jo ikke med denne søde Gift men, Harald! hvis du holder mer af en Anden Jeg lukkede hendes Mund med et Kys, ganske vist ikke noget synderlig logisk Argument, men i dette Tilfælde maaske tilsidst dog det mest overbevisende.
"Bliv ved!" sagde han, "selv i dette dunkle Lys ser De smuk ud, naar De er vred." "Jeg er ikke vred," svarede jeg, "men kun saa inderlig led ved det hele." Nu var vi Gudskelov kommet ind i Vognrækken lige ved Operahuset. Men Hr. Carruthers syntes ikke at lægge Mærke til det. "Søde Barn," sagde han, "jeg vil forsøge paa ikke at ærgre Dem, men De er saa forfærdelig udæskende.
Mackintosh maatte rejse sig fra sin Kaffe, fange Ungerne og forgæves bruge sin Serviet. "Bring dem ovenpaa, hører du Bur r r r," brølede den kærlige Bedstefader. "Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" sagde Mary fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de skal være saa meget som muligt sammen med os. Jeg troede, at I vilde være saa glade for dem."
Nu var der kun Døren, som skulde aabnes, og Tærskelen, som hun skulde over. -God Morgen. Hun var derinde. Og i et Nu havde hun lyttet efter sin egen Stemme og set paa Alles Ansigter, at de vidste intet; og set Frøken Friis, der sad nærmest Døren og skød op fra Stolen til et Favntag. -Godmorgen, Søde, sagde hun. Og da hun kyssede hende, skød hun et Nu Spidsen af sin Tunge ind mod Idas Kind.
Da de som Tydskerne sige havde »sluttet os begge i deres Hjerter«, var det derfor ikke saa underligt, at de gjerne gjorde deres, for at et nærmere Bekjendtskab kunde sluttes, saa meget mere som de mente, at Minna trængte til at faa altfor smertelig søde Erindringer skudt tilbage af en frisk opblomstrende Følelse, hvad jeg allerede den Gang anede, og siden fandt bekræftet.
Jamen nu er vi jo paa Landet! sagde han og greb hendes Haand Og saa ... og saa længes jeg saa voldsomt efter dig, Vilde! brusede det ud af ham, medens han samtidig knugede hendes Haand, saa at hun var ved at skrige. Men Helmuth, Helmuth dog! sagde hun og rejste sig. Jamen du er jo dog min egen, lille søde Kone, Alvilda! han lagde Armen om hendes Liv Er du ikke?
Men Frøken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: -Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun røg ud igen paa Gangen: hun maatte kysse Ida af Henrykkelse, før hun svajede ind paany. Hun befølte alt og saá alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: -Men, søde Brandt, hvor maa det have kostet. Ida sad ned.
Jeg tænkte paa min gamle engelske Skole og spekulerede paa, om hvis man den Gang havde fortalt mig, hvad der skulde hænde senere hen, om jeg saa vilde have troet det. Jeg tænkte paa Gladys, min søde Kæreste, og jeg spurgte mig selv, om jeg nogensinde skulde se hende igen, og jeg var lige ved at tage den Medaillon, hun havde givet mig, frem, da jeg hørte Fodtrin paa Stenene udenfor.
Dagens Ord