United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var min oprindelige Plan fra Grækenland at lægge Hjemveien over Paris og London, og Regjeringen havde forsynet mig med de fornødne Penge dertil; men nu følte jeg mig altfor svag til at udføre dette Forsæt; jeg kunde ikke foretage noget ordentligt Studium, før jeg fik samlet nye Kræfter i Hjemmet, som jeg jo ogsaa inderlig længtes efter.

Det sprudlende livlige og samtidig dog saa sværmeriske og dybt bevægede Impromptu, som hun nu tog fat paa, behandlede hun lidt friere og dristigere, og skjøndt det brast et Par Steder, havde jeg en inderlig Glæde af det ægte musikalske Foredrag.

Hun stod af Hesten og satte sig paa Grøftekanten mellem Purkene, og de red Ranke og de jublede og lo med hendes høje Ridehat ned over Ørene.... Maria Carolina kunde bedst tale med Børn. Hun vilde jo alle det saa inderlig godt men hun vidste aldrig noget rigtigt at sige til alle de andre fremmede Mennesker. De talte ogsaa tidt om saa meget, om Ting, hun ikke vidste og ikke kendte til.

En vis Nyfigenhed kunde han imidlertid ikke gøre sig fri for ... Han kunde da i Grunden ogsaa se op til Hansen-Maagerup. Han var saa skikkelig, saa inderlig skikkelig. Hvorfor da paa en Gang svigte ham? Til sit Besøg valgte han en Søndag Formiddag. Det var ikke sandsynligt, at der paa den Tid af Dagen var Gæster. ... Hansen-Maagerup selv var den, der lukkede op for ham, da han havde ringet paa.

Saa lod hun Buketten synke saa inderlig træt. Da hun vendte sig, traf hendes Øjne Hofdamen og Hendes Højhed smilede paany Synet af visse Gjenstande frembragte altid paa Hendes Højheds Mund naadige Smil, som ikke naaede Øjnene; #de# forblev trætte og graa og afskedigede hende med en Bevægelse med Haanden. Prinsesse Maria Carolina gik alene ind gennem Gemakkerne. Det var en lang Række af Værelser.

Jeg løj før, da jeg sagde, jeg ikke havde den. Jeg puttede den i en Fart i Lommen; Du skulde selvfølgelig have den i Morgen igen.« »Eller nu med det samme, hvad?« »Ja ogsaa det, saa inderlig gerne « Joachim saa spørgende paa den anden, der stod fornummet og tavs. » Men Du glemmer da ikke, kære, at give din Ven en Ubetydelighed i Gratiale for al hans Ulejlighed

Hun vilde trænge dem tilbage, men formaaede det ikke; og de løb stille ned ad hendes Kinder. Hun kunde ikke have forklaret, hvad der var i Vejen med hende. Hun vidste bare, at hun var saa inderlig bedrøvet over ikke at kunne glæde sig som de andre, ikke være munter som de andre. Og saa skammede hun sig. Hun skammede sig over ikke at være saa smuk som de!

Thi derfor blev Evangeliet forkyndt også for døde, for at de vel skulde være dømte Menneskers Vis i Kødet, men leve Guds Vis i Ånden. Men alle Tings Ende er kommen nær; værer derfor årvågne og ædru til Bønner! Hav fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi "Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder". Vær gæstfri imod hverandre uden Knurren.

Stemmen er dyb og inderlig. Det er den hellige Isak. Hele Landet vandrer han rundt og forkynder sin Tro. Med syngende Stemme fortolker han Skriften. Præsterne gaar lige lukt i Helvede til den evigt fortærende Ild Gud signe jer Børn. Ad Vejene skulde de vandre med Tiggerposen paa Ryg, og Lønnen skal være Sveden paa deres Skjorte ... Men der skal være Graad og Tænders Gnidsel paa den yderste Dag.

Hun følte en inderlig træt, en afmægtig Smerte stille og uhjælpelig. Hun græd længe, og hun tørrede atter Taarerne bort; hun rakte mat Haanden ud efter Bogen af "Hendes Højhed Hertugindens Haandbibliothek". Kammerjomfruen havde lagt den paa Bordet. Hun slog den op. Det var Habsburgernes Stamtavle. Hun læste Side efter Side og vendte Blad paa Blad.