United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja læse gjorde jeg da egentlig ikke, thi jeg sad og tænkte paa, hvorledes jeg bedst skulde begynde en Samtale med Emmy. Da der imidlertid ikke vilde falde mig noget særdeles Aandrigt ind, maatte jeg tage min Tilflugt til det gamle Æmne, Veiret. »Det er et kjedeligt Veir idag«, sagde jeg derfor, idet jeg lagde Bogen fra mig og saae ud paa den tunge graae Vinterhimmel.

Han vilde opdage, hvori det laa, dette, der ikke var skjult for andre, men som var skjult for ham alene. Han stirrede og stirrede paa de kolde, hvide Blade med deres stive Bogstavrækker, til Bogstaverne til sidst løb sammen til store, sorte Klatter oppe i Hjærnen paa ham. Men han blev ikke klogere. "Jesus!" raabte Mo'ren. Hun saa, at der faldt et Par store, tunge Taarer ned i Bogen.

Ministeren, for hvem jeg personlig udviklede Sagen, fandt dog, at det var for tidligt at tage nogen saadan Bestemmelse; han syntes, at Bogen ikke havde foreligget for Offentligheden længe nok; der kunde jo endnu komme mange Kritiker frem. Der kom imidlertid ingen.

Da Conze havde læst Bogen, bad han mig om at oversætte den paa Tysk, og jeg greb gjerne Leiligheden til at rette de Feil og Unøiagtigheder, jeg var bleven opmærksom paa, og tilføie et og andet Nyt.

Professoren gav Stikreplikkerne, bøjet over Bogen, uden Bevægelse i Ansigter, uden at løfte Øjnene. Og mens William stirrede paa Trækkene, saá han ham staaende den Gang i Sorø smilende med Hænderne i Lommen aa, det Smil. Og mens Sveden sprang frem paa hans Pande, spurgte han sig selv, naar han vilde begynde at smile han længtes efter at se det, han maatte, maatte se det.

Det var som den Syge horte efter den og talte sagtere: "Det skal ikke slukkes Dag eller Nat, Rogen deraf skal opstige evindelig. Det skal vaere ode fra Slaegt og til Slaegt, fra Evighed til Evighed skal ingen gaa igennem det". Langsomt blundede Bolling hen, og de febrilske Haender blev stille. Tine laa ned over Bogen.

Forlæggeren raadede til det Sidste, og det var vistnok et godt Raad, thi det er meget tvivlsomt, om Bogen havde faaet saa god Modtagelse, dersom den havde baaret Forfatterens Navn. I October 1862 reiste jeg atter bort denne Gang gjaldt Reisen Holland og England. Faa Dage efter min Bortreise kom Bogen ud.

Men saa pludselig sagde Gerson: "Naa, Du var nok ovre i Kirken idag." Det var skrækkeligt, saa lang Tid det tog at finde den Digtsamling paa Reolen, der stod henne i Krogen i Mørket, og William svarede ikke, før han kom hen til Lyset med Bogen i Haanden. "Her er de," sagde han, det var Aarestrups Digte.

Og hun vedblev at hamre snart hans Hoved og snart hans Hals ned mod Kistekanten: Og vil Du saa med det samme rykke ud med de femhundrede Kroner, Du fik for at ta' mig! skreg hun Vil Du! Vil Du! Var det dem, Du puttede væk i Bogen før? Hva'? Var 'et? Kan Du faa Kæften paa Gled? Ka' Du? Jeg slipper Dig ikke, før Du har sagt det! Og hun blev ved med at hamre løs ...

Alligevel gjorde jeg det dog maaske hyppigere, end der strengt taget kunde findes Paaskud til. I alt Fald bemærkede jeg, at hun blev rød paa Halsen lige under Øret og bøiede sig dybere ned over Bogen, som ingenlunde var en Foliant, skikket til at skjule sig bag.