United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Det er saa dejligt," sagde hun, "saa smager man Blomsterne." Han plukkede mekanisk en Blomst. "Ja," sagde han og aandede, "det er dejligt." Saa blev der igen Tavshed. Kamilla bøjede Hovedet og foldede Hænderne over sine Knæ. "Vi var nogle store Børn i Onsdags," sagde hun. "Ja," svarede han. "Og De har skrevet Digte om det."

Ak nei, det er mig det Samme, om de ere skrevne igaar eller for fjorten Aarhundreder siden blot de ere smukke, saa holder jeg af dem.« »De har Ret«, sagde Corpus Juris, »de Sange blive aldrig gamle. I hine Tider forstod man at digte, nu er det slet bevendt med Digtekunsten

Hebbel . Denne Mand havde jeg allerede i Rom stiftet et flygtigt Bekjendtskab med ved det skandinaviske Julegilde, hvortil Gurlitt havde taget ham med; han var født Ditmarsker og altsaa dansk Undersaat, og han reiste med Understøttelse af Christian VIII. Jeg kjendte kun lidet til hans Digte; Judith havde jeg læst, men uden at finde særligt Behag i den; men som Reisekamerat interesserede han mig.

Hun alene ved, hvor han gemmer sin Tordenkile paa Olympen, og hun bærer Aigiden ligesom Zeus. Som Zeus beskytter alt Samfunds- og Retsliv, hos hvilket Folk det end findes, beskytter Athena som Borggudinde enhver By og dens Fæstning. De homeriske Digte betragter det som en Selvfølge, at der endog i den fjendtlige By Troja var en Athena Polias paa Byens Borg. =Palladier.=

»Ordene ere lidt utydelige«, tillod jeg mig at indvende, »dog troer jeg nok, at de kunne forsvares. Det er naturligvis ikke Digterens eget Hjerte, der menes, men hans Elskedes, i Analogi med et andet af hans Digte, hvor han siger: »Mit søde lille Hjerte, hvad tænker Du da?««

Da jeg aabnede den, stod der skrevet paa Titelbladet: »Lyriske Digte af Nicolai«, forøvrigt var den fuld af lutter tomme hvide Blade. »Hvad skal jeg med denspurgte jeg. »De skal naturligvis skrive den fuld af Deres Digte, som der staar paa Titelbladet, og saa lade den trykke, saa bliver De en berømt Mand

Hun vækkedes ved Urets Slag og saa Carl endnu sidde ubevægelig i samme Stilling med store og stirrende Øine. Hun saa et Øieblik paa ham, og Carl følte hendes Blik og vaagnede med et pludseligt Smil. -Hvorfor læser De ikke for mig? spurgte hun. -Hvad skal jeg læse? -De holder jo mest af Musset. Tag hans Digte. -Bogen ligger ovenpaa -Men saa kan De jo hente den.

»Christopher kan godt skrive Vers«, sagde Emmy, »han har tidligere viist mig Digte, som han har skrevet.« »Og Frederik kan ogsaa rime«, sagde Andrea Margrethe, »saa Du kan faae Hjælp nok, naar Du først vil begynde.« »Ja hvorom skal vi da skrivespurgte Præsten. Det var vanskeligt nok at finde et Thema: den ene foreslog dette, den anden hint, men de foreslagne Æmner befandtes at være ubrugbare.

"Gud, det er han osse," raabte Gerson, "Du skulde bare høre, sikket Digt han læste højt i Klassen igaar." "Gerson," fo'r det ud af William. "Saa Hr. Høg skriver Digte og om hvad?" Frøkenen lo. "Pyt," Gerson slubrede Kompotsaucen op med en Ske, "naturligvis om Kærlighed." "Ulykkelig?" Hun saá lige paa Høg, og deres Øjne mødtes for første Gang. Saa gled hendes bort.

Den sidste var ifærd med at læse nogle lyriske Digte høit, dog lod det ikke til, at han var kommen i nogen synderlig lyrisk Stemning, for da han saae mig, spurgte han mig i en temmelig gnaven Tone om, hvad jeg vilde. Jeg svarede, at jeg vilde nyde hans og Andrea Margrethes angenehme Compagni, men at han iøvrigt ikke skulde lade sig forstyrre i Oplæsningen.