United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thea staar der med store, klodsede Bogstaver. Thea ...! Jeg kender ingen Thea ... Jo, nu ved jeg nok, hvem Thea er. Jeg gemmer Lommetørklædet i min Jagttaske. Mødes vi mere, skal du faa det igen. Inde midt i Granerne ligger der en lille Dam med grønsket Vand. Saa lunt ligger den, at Vinden aldrig faar Lov til at kruse dens Flade.

»Efter Aftale gemmer vi saa Dokumentet i denne til Lejligheden anskaffede StokDen var hul, kunde deles i to Dele og fuldstændig skjule det sammenrullede Dokument. »Se saa, mine Herrer«, smilede han til Farvel. »Lad nu blot Regeringen lugte Lunten, hvis den kan det. Husundersøgelse hos Officererne hjælper ikke. Dokumentet er i fineste Sikkerhed. Skal vi være enige om detDet var man.

Hvorfor gaar du og gemmer dine Sorger? Det bliver bare meget værre saa; med dit Temperament. Du trænger til at meddele dig. Og hvem er nærmere til at være din fortrolige end jeg? Han var sunken ned paa Chaiselonguen ved Siden af hende, og hendes Haand gled blødt hen over hans, medens hun talte. Jeg ved, at din Moder har været her i Søndags, vedblev hun. Og jeg ved ogsaa, hvad hun har sagt.

"Hvis vi maa skilles, er al Glæde i Livet forbi for mig." "Og for mig ogsaa, Robert!" Vi gav hinanden de lidenskabeligste Kærlighedsløfter, men jeg vil ikke skrive dem her, der er en anden lukket Bog, i hvilken jeg gemmer dem min Sjæls Bog. "Vilde det være til nogen som helst Nytte, hvis Oberst Tom Carden talte med ham?" spurgte jeg.

"Hvad er det, du staar og gemmer bag Ryggen, Johannes?" "Ja, hvad tror du?" "Jeg ved ikke." "Gæt engang." "Det er vel din Snøre, Johannes," gættede Sanne, skønt hun allerede havde set, hvad det var. "Nej, nej," triumferede Knøsen. "Hvad er det da?" "Det er noget til dig." "Til mig! Hvad kan det være?" "Ja. Men sig mig først, om du kan li' mig." "Om jeg kan li' dig. Det var da underligt.

Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple: "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder." Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord. Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.

Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Hvorfor bryster du dig? Du, som slet ikke er saa vældig. Lad de store bryste sig! Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Naar du drabelig Besværger Aander, Gemmer du dig i Dynen Bag din Kone ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Rygtet gaar Er det sandt, Du store Kyssetøj?

Ræven plumper i Snehoser ude i Egepurlet og arbejder sig dødsforskrækket op igen. Det er den stille Tid. Rimtaagen gemmer Fjorden indtil Evighed. Dagen lang sukker det forunderligt ind fra Isen, det er en Fisker, der staar ensom ude ved sin Vaage og stanger. En Nat sner det igen, Luften er Sne, Blæsten Strømme af Kuld. Ingen levende er tilfærds. Da kommer en Rytter til Færgestedet ved Hvalpsund.

Gennem dem faar Forældrene Lov til at leve med i den næste Slægt ogsaa: de staar endnu midt ude i det hele og kan mærke, hvordan det lufter ind imod dem ... Men naar Børnene gemmer sig ind til En og med Villie gør sig gamle ligesom En selv, saa er der jo slet ikke mere. Saa synes man, at hele Verden udenom En er bleven ond, og saa er der ikke mere tilbage uden at ." Han havde talt sig varm.

Hvad er der i Vejen? Hvorfor er Ane saadan i Aften? Ingen af mine Historier har rigtig moret hende. Hun plejer ellers altid at give sig helt over, naar hun hører noget morsomt. Og hvorfor sidder hun bestandig og skotter til os og gemmer den ene Haand bort under Bordet? Hoho ! Hvad er det? Der fangede jeg Glimtet af en gylden, glat Ring.