United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ikke Navnene en Gang paa dem, der skriver. Saa hvis jeg maa laane denne her, saa takker jeg ..." Hun gjorde Mine til at ville gaa. Men Flyge holdt hende tilbage. "Tror De nu, Menneskene bliver bedre eller blot klogere af det, de læser?" sagde han. Hun svarede ikke men saa uforstaaende paa ham. "Ja, for jeg tror det ikke.
Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordi I kende Faderen. Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde. Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden!
Hoff saá ikke op, men William havde paa følelsen, han alligevel skævede til ham. "Jeg skriver ikke," sagde han, han var blevet lidt rød i Kinderne. Hoff gik videre: "Godt nok," han standsede lidt, "men noget maa De dog bestille." "Ja tage Eksamen." "Naa," Hoff gik til igen, "ja, naar De vil tage Eksamen." "Jeg er jo politisk Studerende." "Saa? Det har jeg osse været ... det er et dejligt Studium.
Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham. Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han går hen, fordi Mørket har blindet hans Øjne. Jeg skriver til eder, mine Børn! fordi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld. Jeg skriver til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen.
-Fra hvem? spurgte Hendes Naade, mens Selskabsdamen, der trykkede Skuldrene sammen i sin Lænestol, ikke tog Øjnene fra Gaffelen, der rystede i Hendes Naades Haand. -Fra Hans. Der var stille nogle Øjeblikke, Hans Excellence stod ved Vinduet. -Hvad skriver han? spurgte Hendes Naade, der bestandig tvang sig til at spise. -Som sædvanligt.
I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt. Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.
-De skriver Krøniker, som vi kan lave selv, de sætter Vers sammen, som vi kunde dreje dem selv og synge ved et Klaver ... Men Sandheden siger de ikke ... Hm, Bogbinderne er de eneste, som kender dem. De haandterede dem jo ogsaa fra Arilds Tid og har lært at forgylde Ryggene paa deres Løgne....
-Alle Bøger skriver jo om Kærlighed, sagde Tine. Moderen lo. -Det er netop det, som de ikke gør. -Jo, dog. -Nej, det er netop der, de forvansker os Livet, og de berøver os Modet til at se Sandheden i Øjnene. -Hvad for en Sandhed? -Sandheden. Hun tav et Øjeblik. -Jeg søger om En, der har turdet sige den.
-Goddag, sagde Katinka og rakte hende sin Haand, der brændte. -Naa saa den er saa klejn, sagde Madam Madsen. -Ja, Katinka vendte Hovedet lidt paa Puden: Jeg har det ikke saa godt. -Nej-j ... det ku' man ikke kalde det, sagde Madam Madsen vredt. Hun sad og saa' paa Katinkas magre Ansigt i Mørke. -Og det skriver sig fra Smausen, sagde hun. -Det var vel lidt for meget....
Men da hun kom ned i Thestuen, sagde Kjær: -Men hva' er det? Jomfruen har røde Øjne. Frøken Helgesen talte bag Maskinen om Herren paa "A". Nu maatte Professoren dog vist snart bestemme sig: -Nu regner Patienten ud, sagde Frøken Helgesen: at der hvert Aar er lige mange, der skriver et T for et F.
Dagens Ord