United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da vi nærmede os Præstegaarden, saae vi Corpus Juris og Andrea Margrethe staae og titte ind ad Vinduet til Dagligstuen.

»Og Klokken fem kommer vore Fremmedesvarede Andrea Margrethe, »De seer, at det er paa høie Tid.« »Hvad for Noget? allerede Klokken Fem og saa faae vi Lov til at dandse til Klokken Fem imorgen tidlig: det er tolv Timer; det er mageløst!« »Nei det skal De rigtignok ikke troe; Klokken tolv hører Herligheden op, og Hver gaaer hjem til Sit.« »Klokken tolv?

Men Andrea Margrethe hjalp mig ud af min Nød hun kunde være baade her og der og allevegne. Skulde der »komme Fremmede«, og Frøken Kjeldborg glemte at banke paa Døren og glemte at komme ind, hvad hun altid glemte, saa bankede Andrea Margrethe paa Bordet og raabte »Kom indog løb hen og lukkede Døren op, saa var Frøken Kjeldborg nødt til at komme.

Noget efter gik Præsten over paa sit Værelse for at hvile sig, Andrea Margrethe gik atter tilbage til sin Virksomhed og tog denne Gang Emmy og Præstekonen med sig til Hjælp, Gamle begyndte at læse, og Corpus Juris og jeg begyndte at kjede os.

Alligevel tabte jeg ikke Modet, men vedblev med en vis Haardnakkethed: »Det synes jeg dog ikke, er saa svært at forstaae: jeg vil vide, hvem Du giver Fortrinet, Emmy eller Andrea Margrethe

Dog varede Glæden herover ikke længe, thi da jeg nu ifølge dette Kjendemærke skulde til at afgjøre, hvem jeg vilde foretrække, Emmy eller Andrea Margrethe, saa kom jeg til det Resultat, at jeg harmonerede lige godt med dem begge To, saa jeg var altsaa ikke kommen videre end før. Da jeg skulde gaae i Kirke, kom Andrea Margrethe hen for at spørge mig, om jeg havde nogen Psalmebog.

»Deri gjorde hun Ret«, paastod Andrea Margrethe, »jeg vilde have gjort det Samme i hendes Sted.« »Hvilkettillod jeg mig at spørge, da de i det Samme standsede lige foran os. »Frederik har netop fortalt mig en Historie om en ung og deilig Ridderjomfru, der boede paa en gammel Borg paa den anden Side af Fjorden, og som sagde Nei til syv Beilere.« »Hvorfor gjorde hun det

Corpus Juris lod ogsaa til at see Noget paa Høien, thi han pegede derop med Pidsken, og Andrea Margrethe saae ligeledes derop.

»Jo vist er der Noget at see«, svarede Andrea Margrethe, »der er Udsigten over Fjorden fra Lindehøien af, den er bestandig lige smuk, og desuden har De vistnok saa megen Phantasi, Nicolai, at De kan tænke Dem, hvorledes der seer ud om Sommeren

»Jeg har tænkt«, svarede Andrea Margrethe, idet hun hurtig reiste sig for at gaae ud, »at det kunde være godt at hente noget Mælkepunsch til at drikke det gamle Aars Skaal i.« »Ja pyt«, sagde Præsten, »men saaledes slipper Du rigtignok ikke fra os. Du maa bestemt have tænkt noget meget Rart, siden Du ikke vil rykke ud med Sproget.