United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !


Herrerne havde allerede maattet rømme Stuerne og rykke ud paa Gangen for at give Plads for Damerne, der ikke vilde sætte sig før Dansen, men stod op rundt om Møblerne, lidt generte af de moderne Silkekjoler, der var syede hjemme med Dessiner erobrede i Butiks-Udstillingerne, og som ubekvemt stramte og pinte baade hist og her som alt hjemmegjort.

Han havde haft en Ven, der maatte rykke ud. -Bentsen hed han lige kommen som Sekondlieutenant fra Skolen.... Han var nitten Aar og skulle »rykke ud«.... -Han kom ind til mig, da han havde faaet det at vide, ligbleg, forstyrret, rystende som det Dyr; Jeg kan ikke , raabte han, jeg er kun nitten Aar ... nitten Aar. jeg kan ikke , raabte han.

Birger rejste sig og gik med tunge, vaklende Skridt ud af Lokalet. "Han kan heller aldrig taale noget," vrissede Fru Ellis. "Han er en kedelig En ... Kom her jeg maa ha'e En ind i Sofaen til mig. Nej ikke Dem" Grossereren vilde rykke ind ved Siden af hende "det skal være Hr. Flyge han skal være min Kavaller for i Aften." Flyge satte sig i Sofaen, tæt op ad hende.

Hun hilste familiært som paa en ventet Gæst. Ellen blev forbauset, lettet. Men saa slog det hende. Det er, fordi vi er medskyldige; og hun rødmede forvirret. De talte lidt om ligegyldige Ting, anstrængte sig begge. Etatsraadinden saa uafbrudt paa hende, med et Smil. -Hvor hun er fræk, sagde Ellen. Saa gjorde Etatsraadinden en Bevægelse, som for at rykke hende nærmere.

Det var en Mand, der kunde tage mod Byrder og rykke Stene ud af Jorden op foran sit befalende Ansigt. Han huskede Kongens Blik, der stod som en strakt Lanse, Kongens Bryn, som altid var i Skiften. Han mindedes Kongens Røst, der var skødesløs paa Grund af Mandens Stolthed. Han følte et Pust af Kongens enevældige Raadslutning, han bøjede sig for Styrken af denne Majestæt.

Nu var det over Middag. Klokken sex skulde Regimentet rykke ud. Stimmelen blev taettere foran Kroen. Der var dem , som fik Feltflaskerne fyldte for anden Gang: den forste Ration var gaaet med, mens de fik Munderingen i Orden det gik lidt langsomt fra Haanden og en Gang imellem glemte de rent Donten, mens de sad og lyttede efter "Musiken". Den blev alt haardere, syntes nogle.

Han talte om Livet ved Dybbøl. Det var jo kun den langsomme »Skiveskydning« om Liv og Lemmer, sagde han. Han fortalte om Skanserne, hvor de rodede og levede, skidne som Dyr og saa lystige hver Gang, Loddet igen var slaaet dem forbi, og de havde et Døgn, hele fire og tyve Timer, hvor de vidste, de skulde ikke »rykke ud«.... Herluf sad og stirrede paa Faderens Portræt og hørte næsten kun halvt.

Men Johanne rev sin Haand ud af Datterens og fôr hen til Vinduet: Se, se! hviskede hun, og Rædselen fik Haarene paa hendes Hoved til at fryse; thi hun saa ude i Maanelyset en uhyre Halvcirkel af sorte, hvide og brogede Svin rykke frem.

"Aah det var ikke saa farligt," sagde Negeren, forlegen over den megen Hyldest, der blev ham til Del. "Det var saamænd ingen Hekseri at liste sig ned imellem Ofrene i Flodsengen og, skjult af det indstrømmende Vand, at rykke Pælen op. Med en Smule Kræfter kunde enhver have gjort det samme. Saa var det bare at bære baade Pælen og Kaptajnen her ud det var det hele.

Denne Gang var det hendes Ugeløn, thi det var Lørdag; men hun havde da slaaet paa, at Pastoren snart maatte rykke ud med et Par Kroner til Salve; Benet var værre end nogen Sinde. Mascani havde siddet ved sit Skrivebord og hørt paa hendes Klager uden at svare hende et Ord.