United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Prøve?" han stirrede paa ham, "idag Klokken elleve?" "Ja, jeg har fortalt Direktøren om Dem, og Elskere er sjældne Fugle saa sagde han iaftes, at De kunde ligesaa gerne komme straks idag." "Aa tak skal De ha'e," Andersen var rød som et Purpurblod og havde Taarer i Øjnene. "Hvor det var kønt af Dem." "Men sikke noget Snak kønt af mig ..."

-Ja han er rigtig et godt Menneske, sagde Fru Linde, da Katinka havde talt noget; og Katinka blev blussende rød. -Ja, sagde gamle Pastor, et rart Menneske. Han tog Lommetørklædet af og lagde det paa Lysthusbordet foran sig. Han blev ved at spørge om Markedet: Vore Folk kom hjem henad Morgen, sagde han.

Den lilles Ansigt lyste op i et bredt Grin. Jeg fyldte hendes Seng forleden Aften, skrev hun. Hun var, som hun var gal hele Natten. Og jeg kunde ikke sove for Grin. Maren knækkede sammen af Latter. Ja, vi maa jo bruge de Midler, Vorherre har gi'et vos! sagde hun. Naa, ska' du nu af Sted? Jo, Stasia maatte skynde sig. Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner paa Hovedet.

Han standsede og lidt efter sagde han: -Og denne Flok skælder man ud: de er Samfundets uvederhæftige, Stemningers Løgnere ... De er Stamgæster hos Nydelsen og Forsagelsens landflygtige Elskere. -Ingen tror dem, alle dømmer ... Schønaich taug Ellen havde bøiet Hovedet ned mod Flygelet. Da hun løftede Ansigtet, saa Schønaich, hendes Øine var fugtige. -Skal jeg synge lidt?

Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By. Og se, de bare til ham en værkbruden, som en Seng; og da Jesus deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig." Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt." Og da Jesus deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?

Thi naar jeg vil være ganske ærlig og oprigtig mod mig selv, maatte jeg dog tilstaae, at hvad jeg nu havde for, det vilde jeg hverken gjøre i Jesu Navn eller Vorherres Navn, men slet og ret i mit eget Navn. Alligevel gav jeg ikke tabt endnu. »Det er en af disse ideale Fordringer«, sagde jeg til mig selv, »som Christendommen stiller til os, men som vi ikke kunne efterkomme i Virkeligheden.

Hjemme blev der slet ikke tændt Lys om Aftenen, Faderen og Moderen sad sammen i Sofaen i Mørket. Herluf krøb sammen ved Fødderne af Moderen. Talt blev der ikke. Stridregn var det, saa det slog mod Ruderne: De Satans Hunde, sagde Faderen. De to Jagthunde hylede jamrende oppe paa deres Loftskammer. -Det er mod ondt Vejr, sagde Moderen, sagte, som om hun frøs.

De saa' Rom, Forum og Kolosseum. Huus fortalte derom. -Det er saa storartet, sagde Katinka, at man bliver bange. -Jeg holder mest af Neapel.... Udenfor begyndte Lirekasserne at spille, Karussellerne ringede. Katinka havde næsten helt glemt, hvor hun var. -Det regner vist ikke mer.... -Nej, det er ovre. Katinka saa' sig om i Rummet: Saa venter Bai, sagde hun.

Josefine talte om sin Bedstemoder i Holbæk: der havde de hver Søndag bagt Franskbrød. Henne fra Kældergangen, hvor de fire var til Arbejde, hørte man Bertelsens Sav, der gik i Brændet. -Det blev forresten dejligt, sagde Josefine om det fine Brød i Holbæk. Ida blev ved at piske, mens Jernet klang i Skaalen.

Da Ole havde faaet baade Snaps og Øl, rakte han mig Haand og trykkede den, saa det sved i alle Ledene. »De er den Mands Søn, der er takketsagde Ole. Det var nu #hans# Maade at være galant paa. »En Cigarretforeslog jeg. »Pigepatte! Nej, hellers Tak. Men kan De overkomme og gi' til en bitte Bus #det# var skjønnereButiksdrengen, som kendte Oles Udtryk, bragte en Rulle Skraa.