United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er Pastor Hansen, der præker, sagde Mama. -Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt. Mama slog Hænderne ned i Skødet: -Saa er de ikke hjemme far halv ét, sagde hun overbevist. Da Jomfru Finsen kom, erklærede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud og saa maatte Baglæggene rækkes.

Tilmed havde han alt lovet Pastor Petersen i Ollerup at prædike for ham anden Juledag. »Prædikede De da for hamspurgte Præsten. »Nei jeg gjorde ikke, for Kulden blev altfor stræng.« »Kulden? Nu har jeg hørt det med!

Langsomt faldt Taarerne fra hendes Kinder ned paa Tangenterne. -Ja, Ungdommen nuomstunder har mange Ideer, sagde gamle Pastor. Han saa' hen for sig og tænkte paa Agnes. De rejste sig for at gaa og Fru Linde tog Tøj paa i Sovekamret. De to Lys for Spejlet var tændte. Der var saa lyst og hyggeligt med alt det hvide om Sengen og Toiletspejlet.

Men hans Prædiken om Aftenen mislykkedes totalt, og Sognepræsten meddelte ham det. »De har ikke nøje gransket, hvordan man bør prædike. Jeg havde ventet mig mere, Hr. Carr!« I Selskabet Mandag Aften var Sognepræstens Prædikener en Stund det almindelige Samtaleemne. »Udgiver De snart Deres Bog, Hr. Pastorspurgte en ældre Dame. »Saa aa?

"Ja, Dem kan den jo aldrig berøre pinligt, Pastor Briksen. De, som virkelig arbejder paa et stort Værk og som efter al menneskelig Beregning ogsaa naaer at faa det fuldført.

Nei veed De hvad, min Fa'er, jeg kan nok mærke, hvordan det hænger sammen: til mig siger De, at De kan ikke prædike for mig, for De skal prædike for Pastor Petersen i Ollerup, og til Pastor Petersen i Ollerup siger De formodentlig, at De ikke kan prædike for ham, for De skal prædike for mig: saa holder De os begge to for Nar og bliver liggende i god Ro og Mag paa Deres Sopha.

-Naa, min Pige, siger Gamle Linde, lad os idetmindste være taknemlige for Kapitelstaksten. Præstefrøkenen og Pastor Andersen morede sig med at vælte Møblerne i Salen: de spillede Gulvkrocket. -Jeg hytter mig for Mo'er, sagde Frøken Agnes. #Alle# de uædlere Elementer er i Oprør hos Mo'er paa de store Offerdage. Julen gik.

Man maatte dog hilse paa den tilbagekomne, sagde han. -Naa, Frøken. Og Befindendet! -Tak, sagde Frøken Abel. -Og De har faaet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde Fru Abel. -Saa? Hvor? -Kiær hentede sin ny Forvalter rigtig et tiltalende Menneske. Ikke Frøken Linde? -Aa ja.... -Prima, Frøken Linde? -F. F., sagde Præstefrøkenen.

Der var noget glemt paa Bordet ... Døren lukker sig efter hende, og Gamle Pastor ser igen hen over det lyse Bord og paa Bai, som holder Kortene over den kokette Begyndelse: -Ja, Forstander, siger gamle Pastor, De er en lykkelig Mand i Deres Hus.

I Rom havde jeg levet med en stor Kreds af Venner og Bekjendte; i Athen blev Kredsen meget indskrænket, men til Gjengjæld blev Forbindelsen desto inderligere. Dronning Amalia, en oldenburgsk Prinsesse, havde taget en protestantisk Hofpræst med sig til Grækenland. Pastor Lüth var fra Eutin, men hans Hustru var dansk, en Skovriderdatter fra Fredensborg.