United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene. Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

Sig, at det er Folk fra Kreditforeningen, saa véd han Besked. Frøkenen gik hen til Taarndøren og bankede paa: Far, her er Bud fra Kreditforeningen, som skal tale med Dig! Men hun fik intet Svar. Saa bankede hun igen og haardere: Far, hører Du ikke! Du maa lukke op! ... Han er drukken! sagde hun saa Det er han hver Dag nu! Og han hører det ikke! Han lukker ikke op!

Og kommer Du alligevel, lukker jeg mig inde paa mit Værelse, og Du skal ikke faa Lov til at se saa meget som en Flig af min Kjole engang! Jeg vil ikke længere finde mig i denne lumpne Behandling! Er Du et Mand folk? Skal Du hjælpe til at styre Landet? , jeg ser Dig staa og fjotte inde i Folketinget, Du som ikke engang er Mand for at bringe Orden i dine egne Affærer!

Høstakken fylder vore Sanser med deres døvende Duft af soltørret Liv, Kløverbladene knitrer under os af Tørke, og Tidslerne stikker vore Hænder. Et Øjeblik lukker vi Øjnene i for ikke at blændes af Lyset, og vi føler, hvor vi glider langt bort.

Hvad er det for et lille Bind, han holder i den ene Haand, medens han med den anden mekanisk skyder Huen paa Skraa og kløer sig betænksomt i Nakken; det er ingen Livs-Idyl, men den tørre Prosa, i Form af hans Kontrabog, som den oekonomiske Jyde studerer der er et lille svedent Smiil paa hans Ansigt, idet han lukker Bogen sammen og stopper en stumpet Pibe med Petum Optimum , hvoraf han endnu hjemmefra har en Beholdning.

Ja, du kue vær' tosset nok ... I kue for Resten vent' te' Avtens me a' ordne de' sidst'. Lis henter Dugen, lukker Døren efter sig og bliver ude. Tavshed. Ilden æder sig ind i Cigaren. Fluerne flokkes om nogle Kagerester nede paa Gulvet. Det er smukt Vejr i Dag! Bare det nu vil holde til Høsten er i Hus. Hun trækker kun Vejret dybt og tænker. Det er en udmærket Cigar.

Men der er maaske ogsaa dem, for hvem den lukker Døren, fordi de, naar den ikke er hjemme, ikke giver Stunder og venter ... til den kommer igen.... Moderen svarede ikke. Men lidt efter sang hun igen og da var hendes Ansigt vendt opad og blegt i Mørket; der kunde over det Ansigt komme noget, saa hun lignede den Korsfæstede : Ak, men Guds Faders Sol, den er barmhjertig, den rinder paany.

For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud. Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst. Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."

Men Ellingsen, der stod ved Døren, sagde, og der var megen Fugtighed om hans Læber: -Frøkenen glemmer sine Pakker. Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedøren op: -Farvel, sagde hun og gik. Gadedøren var af dem, der stille lukker sig af sig selv. Hr. Ellingsen vendte tilbage til Kabinettet. Han bevarede stadig et deltagende Udtryk i sit Ansigt.

Andre Stier og andre Veje tager mine Skridt. Over mig lukker Grenene sig sammen, og til Siderne kan jeg kun se et lille Stykke ind. Det er som at vandre mellem Skygger, der bestandig viger. Det er langt ud paa Natten. I min Hytte bag Skoven gør min Hund af Længsel efter mig Glam efter Glam, som giver Genlyd viden om.