United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han drak den og gjorde sig færdig. -Naa, sagde han: vi ta'er vel Landaueren ved saadan en Anledning. Ellers blev Ida hentet og bragt i Kalechen. Oppe ved Middagsbordet var der stille, mens Fru Falkenberg bragte Maden ud og ind til Konferensraaden og lod Dørene staa paa Klem: -Hvorfor morer de sig ikke? sagde Konferensraaden. -Vi morer os jo, Hr. Konferensraad.

-Ja, sagde Ida, der saá ud over den blanke , hvor de hvide Baade laa ved Broerne saa stille, som var de ikke vaagnede endnu: -Iaar er der godt for Blomster, Fru Hansen.

Au, au! skreg han Nej, la' vær', la' vær', Mor! Det kildne er ikke gaaet af mig endnu! Ja, vil Du saa dy Dig, dit gamle Spøgelse? Ja, ja! jeg skal aldrig gøre det mere! Se, hvor han er køn, naar han ler! hviskede Fru Thora i Øret paa Rositta Maa jeg sige, at det er Dig , der har sagt det, ellers tror han bare, at jeg siger det for at smigre ham?

Fru Lund blev ved at fortælle, lidt hurtigt i Sætningerne, for hun blev altid ligesom en Kende stakaandet i Kurvestolen foran Fru Brandt: om Middagen og Gæsterne og Talen ... -Den var ja'gu køn, sagde Lund, der trampede op og ned rundt om Kakkelovnen. -Og Gaverne? spurgte Fru Brandt. -Ja, Folk de har saamæn husket os om det saa er Husmændene, saa har de telegraferet.

Og Oberstløjtnanten svarede: -Ja, de tænker ... de tænker, til de ligger der. Mourier, der havde hørt det, lo og sagde: -Det er s'gu meget rigtigt; og han klinkede med Oberstløjtnanten. Ordet "tænke" førte paa én Gang Fru von Eichbaum ind paa Martensens Etik. Hun læste den netop. Hun nød den langsomt: -Men jeg finder ham jo, sagde hun, ikke vanskelig at følge paa Grund af den klare Stil.

Han sad i sin Krog ubevægelig og træt midt i Maskepiet. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde saa meget Linned. Der var ikke den Stol i Stuen, hvor der ikke laa en skiden Skjorte. Om Aftenen før Koncerten samledes de hos Fru Simonin og ventede paa Vognene. De drejede og trippede rundt om Møblerne som en Flok Høns. Den var syg i Fingrene, og den var syg i Halsen.

-De kender vist Berg fo'r sammen, det var virkelig den lille Fru Stern, der havde talt, og to Gange havde maattet sige: »De kender vist«, og var blevet saa rød som en Pæon. De kender vist en ... Hr. Gerster, Erhard Gerster, sagde hun og hun tabte fuldkommen Fatningen ved at nævne Fornavnet....

-Lille Kate, at se Tegninger nu; det var Fru von Eichbaum, der talte: Minuttet før man skal rejse.... -Der er da en Time til, sagde Kate. Men Fru von Eichbaum tog altid hjemme fra bestemt en halv Time før, "som om man vidste, hvad der i det sidste Nu kunde hænde". De kom alle ned i Drosken og kørte af sted, med Julius paa Bukken.

Hun havde nu sendt dem af i ti Aar. -Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst. -Ja, de Breve, sagde Frøken Jensen. -Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ømt paa Louise-Ældst. Fru Abel maatte tørre Øjnene ved Tanken. De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at skændes og sy ny Besætning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.

Men om Eftermiddagen, naar Kritikerne allerede var glemt af de andre, stjal han Aviserne, og inde paa sit Værelse, i Krogen, bredte han Avis efter Avis ud paa sine Knæ, og han stirrede paa den ene, fattige Linje, der stod om "Fænomenet" Charlot Dupont. En Gang efter Aftensbordet bladede Fru Simonin i nogle Noder. -Det er smukt, sagde hun.