United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !


Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen. Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte. Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden. Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter hverandre! Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom.

Fra Kirken gaar Vejen til "Le Réveillon", det store Julemaaltid med dets obligatoriske Kalkuner. Der er dem, der holder det hjemme, men en Mængde har dog ogsaa arrangeret det paa Kaféer og Restaurationer. Disse er allesammen Julenat aabne til Morgenstunden, og fra dem allesammen lyder der Sang og lystig Tummel.

De talte lidt og Ida stod og saá paa ham. -Ja, sagde Karl og skød Brystet frem: man er fin. -Forfærdelig, sagde hun, paa en Gang talende helt Jysk: Hun var blevet saa glad ved at se det flunkende Stykke. Men Karl sagde: -De skulde "spytte" paa den, Frøken Ida. -Ja, sagde Ida: det gjorde vi altid, vi unge Piger, hjemme i Horsens. De stod endnu og lo, da der kom en Dame ind ad Porten.

Direktøren hjemme«. Han tog en fidtet Regning frem af en Brevtaske og præsenterede den. Det var en »Nota« fra en Sommerrestauration. Berg havde ikke en Skilling: Ja De maa komme igen, sagde han og gik utaalmodig op ad Trappen.

-Det er Erhards Syndebuk, sagde Fruen. »Skammekrogen« var et Privat-Hjørne af Spisestuen med et Divanbord og den gamle Sofa fra Provinsdagligstuen. Erhard paastod, at hans Moder flyttede derind og strikkede, naar der ingen var hjemme. -Ja sagde Fruen naar Vinden staar paa her, sidder jeg derinde. Sandheden var, at »Skammekrogen«, var hendes kæreste Plads.

Men han havde slet ikke været hæs, da de gik hjemme fra, og egentlig forstod han ikke, hvordan det var gaaet til. De følgende Dage deklamerede han hver Dag, men hæs var han, og naar han vilde tale højt, slog Stemmen over.

Det talte hun jo slet ikke om i Vinter, da vi var oppe hos hende, og det synes jeg er underligt. Aa, jeg vilde ønske, at jeg var hjemme hos Dig igen, lille Moder, for jeg tror ikke, at jeg vil finde mig til Rette her.

Atter smilede Fru Line: Nej Tak, Onkel Joachim; en Kone bør være, hvor hendes Mand er ... Jeg er ogsaa den eneste, han til syvende og sidst har lidt Respekt for. Velbekomme! ... Ja, saa kører jeg igen med min Lamperøg! ... Adjø! Vil Onkel ikke have en Forfriskning? Nej, jeg vil ikke. Jeg spiser kun hjemme! ... Adjø! Har Onkel ikke Lyst til at se Børnene? De hyler jo, bare jeg viser mig!

D'Hrr. gør mig altsaa Fornøjelsen i Aften Kl. 6. Det er rent privat, en lille Middag i Ro ...« Og saadan blev det. Hjemme hos Kammerherren, hvor ingen forstyrrede, gav Grev Campnell Forklaring over sin Fremgangsmaade i denne pinlige Sag, der nu havde fundet sin ubetalelig gode Afslutning. Kapitel I. »En af Fangerne fra Tugthuset er brudt ud i Nat. Jeg vil blot sige Dem det

Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere? Hvor kunne vi da høre dem tale, hver vort eget Mål, hvor vi ere fødte, Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien.