United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Der var fuldt hver Aften, sagde Herluf. -Ja, der var nok Folk, som lod sig drive derind mod gode Ord og Fribillet, sagde Lange. De naaede Porten og sagde Farvel. Vi slaar et Slag ned mod Østerbro, sagde Lange og lagde atter Armen energisk ind i Arnoldsens. »Vel« du, nikkede han til Berg, der blev staaende lidt i Gersters Port og saa efter de to Rygge.

Han fik Øje paa en lille Indgang, som førte ind i et andet stort Rum; men da han forsøgte paa at trænge derind, rendte han voldsomt mod en Person, der stillede sig i Vejen for ham. Han saa frem for sig og kom til at skælve over hele Kroppen af Rædsel: Det var ham selv, og han begreb ikke, hvorledes han kunde være inde i to Rum paa samme Tid.

Han blev bleg, og sove kunde han heller ikke. Den tredie Morgen sadlede han sin Hest og red ud ad Veien til Veile. Han maatte tale med Marie. Ialfald derind ind, hvor hun var. Og som om hans Længsel ikke kunde vente nu, da Beslutningen var tagen, jog han den jydske Hest frem, saa den badedes i Sved og Fraade. Han #maatte# hende, bare at have set hende og saa ride hjem.

Hen imod Klokken tolv kom han hjem ... Han havde talt barsk til et Par Kontorister, som sad og snakkede over Pultene, og saa var han gaaet ind i sit Kontor. Lidt efter gik Karlsen derind.... -Jeg maatte tale om en Vexel en stor Vexel, som skulde betales paa det Hus, som som vi i den sidste Tid havde saa mange Forretninger med....

Naar hun skulde være alene hjemme, flyttede hun derind med en lille lavfodet Sparelampe, der næppe nok oplyste selve Krogen: Erhard kom ind og sagde Farvel i Kjole og med det hvide Slips før han gik.

De tænkte blot, at det kunde være rart at have dem paa, og straks sad de om deres Lænder, uden at de havde standset deres Løb. Saaledes kom ogsaa deres Støvler flyvende gennem Luften, og lidt efter deres Pelse; og saa var de igen fuldstændig paaklædte. Paa deres Vej kom de til et Hus og gik derind. De traf en gammel Mand, hans Kone og deres Børn.

Hvis det allerværste skete, og vi kunde naa derhen, saa kunde vi klatre op i et Træ og sælge vort Liv saa dyrt som muligt med vore Revolvere. Ved den sidste Kraftanstrengelse naaede vi Krattet og styrtede derind. Den nærmeste Hund der var tre af disse kæmpemæssige Dyr var neppe tredive Alen bag os.

Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet. Men den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt. Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven. Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

Er der saa nogen? spurgte han hurtigt, da han var naaet hen til Forvalteren. Ja, Hr. Baron! Og der er gaaet Bud op efter flere Lygter .... Hvorfor arbejder I ikke? Ryd til Side! Vi er bange for at volde Skade, inden der kommer mere Lys ... Kom her med Lygten! Jeg tror ikke, at Baronen skal gaa derind; der er Ild endnu i Bunden ...

Tine vidste ikke, hvorfor hun fulgte med, da han gik derind. Berg saa Bolling lille og affaeldig sad han ved Sengen; han vilde ikke have kendt ham igen. -Det er Skovrideren, raabte Madammen, det er Skovrideren, som vil se til dig. -Ja, ja, svarte den Syge blot, med tungt Maele, uden at lofte Hovedet fra de gamle Hefter. Haanden rakte han mekanisk frem.