United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han ventede en god Stund, mens han hørte Dørene støjende gaa inde i Spisestuen og undrede sig over, at Professoren kunde være hjemme nu paa denne Tid. Tilsidst kom Professorinden: Aa man har endnu alle de landlige Vaner og la'r sig overraske højt op paa Dagen, sagde hun og hilste. Sandheden var, at Professorens allerede havde været inde fra Landet i over fire Uger.

"Pokkers uforskammet!" sagde han paa sin gamle Maade; han havde ikke benyttet noget "Krydderi paa Samtalen", siden vi blev aa, jeg vil saa gerne sige det forlovede! "Vær forsigtig, kære Evangeline," sagde Lady Merrenden muntert, "ellers knækker Robert Halsen paa enhver Mand paa Gaden, der blot ser paa Dem! Han er vanvittigt skinsyg."

Det talte hun jo slet ikke om i Vinter, da vi var oppe hos hende, og det synes jeg er underligt. Aa, jeg vilde ønske, at jeg var hjemme hos Dig igen, lille Moder, for jeg tror ikke, at jeg vil finde mig til Rette her.

-Ja, ja, sagde Hans Højhed, som von Kurth siger en oprørsk Person ... Hendes Højhed blot smilede. De gik videre ud paa Trappen i det fri. Det havde regnet, og der faldt endnu nogle enkelte, store Draaber paa Stenene. Den friske Kølighed slog ned fra Parkens Træer. -Aa, det har regnet, sagde Maria Carolina. Hun følte et Velbehag under den frie Himmel. -Slaa dog Vognen ned, sagde hun.

Aa, naar jeg ser, hvordan Du og »Resedaen« har det sammen, og hvor god Du er mod Povl og Jørgen, saa synes jeg, at hele mit Liv er forspildt, fordi jeg ingen rigtig Barndom har haft.

Nei, ikke #det#, raabte hun og lagde sin Haand hindrende paa min, aa, giv mig ikke Ringen tilbage forlang ikke din! hvorfor skal vi være saa grusomme mod hinanden?

Altsaa: men nøjes med Johannisberger-Dorf i sin Kjelder det er notorisk, at han var en passioneret Vinkjender og et Fyrstendømme paa Loftet, det er Nemesis! Aa, saa den Karl har ærgret os! Nu er han altsaa død, Gudskelov, og Manuskriptet findes. At jeg dog ikke var tilstede. Naa, men jeg fik Brev idag, blev tilkaldt som saa at sige en Slags Autoritet, kjære Ven! og De kan tænke ....

-Før gik Fa'er altid. Men i den sidste Tid holdt han mest af at kjøre. Jeg tror, det var for at skjule sig, forstaar du, være alene den Tid ialfald og saa vel ogsaa for at vise Vognen Fa'er var bleg som et Lig, da han skulde afsted. Han stod lidt foran Spejlet. -Ser jeg meget daarlig ud, spurgte han. -Aa nej som du plejer. -Hvad vil det sige med Vexlen? spurgte jeg sagte. -Hvad det vil sige?

-Det er, naar det nærmer sig Jul man har saa rædsom travlt ... Aa, De tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi. Frøken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun. Men hun sad ikke længe. Der var altfor meget, hun maatte beundre. Frøken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt. -Gud, det lille Tæppe.... Frøken Abel maatte ud at føle paa det lille Tæppe. -Aa, Hr.

Ustanselig snakkende sad han paa Kanten. Madam Bolling kunde ikke faa Stromperne paa ham: -Aa Gud, aa Gud, hun fik dem ikke paa med sine rystende Haender. -Lad mig, Mo'er, lad mig, sagde Tine og tog om den Syge. -Jeg vil op, jeg vil ud, vi skal alle ud, blev han ved, hans Tunge gik uafladelig. -Ja, Fa'er, ja. Han havde ti Mands Kraft, han loste alt igen; hun kaempede med ham af alle Kraefter.