United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !


... Men kom man forbi Sognefogdens Gaard, laa de smaa Husmandshuse bag Gærderne. Deres Vindueskarme var grønmalede og deres Døre var grønne, men selv var de hvide midt i Sneen. Moderen nikkede til hver Rude og Børnene nikkede efter, og den ældste Dreng løb i hver Snedrive, der var kastet op langs Vejen: -Saa den Dreng gaar, sagde Moderen. I det yderste Hus boede Elsebeth.

Da Nielsen kom, var Herrerne allerede ved L'hombren, i Skjorteærmer, med Hattene i Nakken. -Naa Tvillinger, sagde Nielsen. -Gaar 'en? -Man spæ'r den op, sagde den ene af de hørhaarede og skød Skuldrene op. -Svævende, mente en af Løjtnanterne. -Meget svævende, sagde den anden.

Saa sagde han, aldrig, saa længe han levede og kunde forhindre det og at han havde hørt noget om min Bedaarelse, og da jeg ikke plejede at have det paa den Maade, havde han undersøgt Sagen og fundet, at Familien var højst utilfredsstillende. Saa var han kommet her i Gaar i det Øjemed at se dig min Skat, og han havde dømt for sig selv.

Der er en Pludren og en Raaben, Katten endevender Musereden. Jeg gaar op over den sidste Bakke. Hunden trasker mig lige i Hælene. Tungen hænger ham langt ud af Flaben. Han savler af Tørst. Lige tæt for Benene buldrer et Par Agerhøns op med en Hale Kyllinger efter sig. De har ligget paa Gærdet og baltret sig i nogle bare Pletter Sand. De spreder sig ud til en Vifte og trækker lavt henover Markerne.

-Nei jeg ved ikke, men jeg kan ikke være helt glad. Som nu, hvor her er saa smukt, og De er her og alting ... Jeg tænker altid bare paa: Naar det saa er forbi ... Og saa er jeg bedrøvet i det samme. -Det er De ikke ene om. Saadan gaar det vel os alle, som føler altfor stærkt. -Kan man føle for stærkt? -Ja, Carl for stærkt til at blive lykkelig. -Maaske.

-Og mine Roser, sagde hun: Gud véd, hvordan det gaar til jeg synes dog, de stod saa godt, og der bli'er ikke andet end Knopper af dem ... Og de paa Kirkegaarden, som staar saa rigt, dem vilde jeg dog nødig bruge i saadan en Anledning ... Fru Lund kunde saa godt faa, hvad Fru Brandt havde. Men det var jo ikke meget. -Aa, Gud, sagde Fru Lund ganske lettet: Konferensraaden ser nok mest paa Viljen.

Fru Canth véd vel ogsaa, hvad det vil sige og hvad der gaar i Løbet i Aarene ... Hvad Theodora angik, indsaa' Fru Gravesen nok, at hun var ikke rigtig egnet til Festiviteter. Familien Gravesen skiftede gennemsnitlig Pige fire Gange om Aaret.

Alle forkomne Mennesker søger sammen derimod, fra Slagmarker og fra Byer; de gaar fra Plovene, de lander ved Kysten og forlader Skibene, de kommer ud af deres Grave, og de søger sammen for at gaa ad Vejen. Om dem blæser Skuffelsernes pibende Blæst. De rejser efter Forbarmelse, de havde ikke andet end ondt, mens de levede.

Som hun ældedes for Resten, Frøken von Salzen hun gik altid med to Stokke nu. Men Tiden gaar og tager svært paa os alle. Selv Priorinden "den Ungdom" begyndte at faa hvide Haar mellem de brune under Enkekappen. En Morgen Otto Heinrich havde været Officer fire, fem Aar vækkede Pigen Priorinden meget tidlig. -Deres Naade, der er en Herre.... -Paa denne Tid? Du sagde dog vel, han maatte komme igjen.

"Nu er den der. Kom saa." Han og Johannes laa nu begge paa Knæ i Bunden af Baaden og stak Enderne saa langt bag ud mod den anden Ræling som muligt for at holde Baaden i Balance. "Saa op med den. En, to, nu gaar den Ohøj." De to Mænd løftede til, saa Baaden sitrede under dem. Elias havde smidt sig ud over den anden Ræling, saa han næsten laa i Vandet.