United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Der er hun, sagde Generalinden og begyndte at vifte med Haanden, og saa saá de Fru von Eichbaum staa rank i sin Kupé. De ventede allesammen paa det andet Ansigt, mens de hilste. Fru Mourier vidste ikke, at to store Taarer løb hende ned ad Kinderne. -Saa, hviskede Kate til Karl. -I venter da ikke Aline? lød det saa højt fra Fru von Eichbaum i Kupéen.
De var alle begyndt at følge med det glidende Tog som trukne i en Snor og blev pludselig staaende. Der var ingen, der sagde noget, til Generalinden efter et Sekunds Forløb igen begyndte at vifte med sine Hænder, og Toget holdt. Kate havde drejet sig om paa Hælen: Quelle blague , sagde hun til Karl: Filippine. -Den gælder ikke. -Saa? pyh, var det ikke, naar Moderen satte Taaen paa Jorden.
-Ja ... Der var Grader i deres Templer ... det ene Rum helligere end det andet ... Men inderst inde var den "hellige" Hal der var oftest tyst ... For derind kom kun de, som vilde "skue" Guden ... De gik derind i hvide Klæder, med Laurbærkrans om Panden, og de hellige Døre havde lukket sig om Mennesker, der var forsvundet ... Aa, Vilsac hun vred sin Vifte det at skue Guden ...
-Aa, de har ingen Øjne i Hovedet, sagde Konferentsraadinden, som satte paa baade tilhøjre og venstre, hos Frøken Knudsen og den lille Fru Stern, der bare sad og smilte ud i Luften og kildrede sin lille Barnehage med Spidsen af sin sammenfoldede Vifte. Asta kom imod Berg i Spisestuedøren: Spiller De ikke? sagde hun.
Foran os skraanede Terrænet nedefter med smaa firkantede Havelodder, snart Vin, snart store Artiskok- og brogetblomstrede Bønnebuske, saa en Kile ind, der var brandrød af Tomaternes Frugter, saa et Stykke, hvor de lyse Mandeltræskroner skjød sig op og lod sig vifte af Sommerpust og legede med Solblinkene, der flimrede ind mellem det lette Løv.
Men Fyrstinden var virkelig utaalelig, hun lo, saa hun maatte bide i sin Vifte og sagde: -Nei hun spiller bare "Fædra". Carl vendte sig imod Grevinden, som om han ikke forstod, hvad der var ment, men Ellen sad stadig med Kikkerten for Øinene, kun beskæftiget med Salen. Fyrstinden fulgte Retningen af Carls Blik: -Ja De kender jo dog Historien, sagde saa Fyrstinden og vendte sig.
-Det er Konen, sagde hun. -Hvem? sagde Huus. -Hun, der vaskede. Det var Luftens Dronning, der entrede op ad Trappen med lyserøde Ben i Snørestøvler og bredt vrikkende Derrière. -Miss Flora Luftens Dronning #saa# kaldet ti Øre. Luftens Dronning var med Vifte, som hun haandterede som Figenblad; hun gnaskede Blommer, før hun skulde ind og gaa tilvejrs. -Skal vi derind, sagde Katinka.
William hørte ustandseligt Grevinden og Faderen hviske bag sig, og han irriteredes af Lyden af den store Vifte, som hun uafbrudt bevægede frem og tilbage. Faderen sad hele Tiden helt bøjet henimod hende, med sit Ansigt ind imod hendes. I en Mellemakt gik Faderen ud. Og uden at kunne beherske sig længere, vendte William sig om mod Grevinden, og sagde hurtigt: "Fa'r er sindssyg."
Undertiden kunde det derfor hænde, at en eller anden fremmed, som første Gang var sammen med Ellen Maag i Selskab paa et af Egnens Herresæder, faldt i en maabende Forbauselse, naar Værtinden ud paa Aftenen bad sin Gæst at spille, og Ellen rank og fornem tog Plads foran Flygelet, og naar hun havde slaaet sin Vifte sammen og lagt den fra sig, begyndte at spille al denne mærkelige Musik.
-Vi ses, raabte han ud, mens Vognen kørte, og Grenen blev ved at vifte. -Han saa' svært lykkelig ud, sagde Lange. Hva' er 'et, blinkede han. Berg trak paa Skuldren: Hvem véd. sagde han: de gik hjemad gennem Grønningen. Mellemaktsmusiken var forbi, og alle Hoveder i Parkettet spejdede ventende op mod den tomme Balkonetage.
Dagens Ord