United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nogle Kopper staar i Vasken med brune Striber ned ad Siderne og indtørret Grums i Bunden. Dampen løfter Laaget af Kedelen, saa det klapprer. Sprut ... sprut, siger det dybt nede i Kaffeposen, og en Høne bøjer sig en Smule bagover og lader sin Gødning falde som en Top midt paa Gulvet. Klinken paa Stuedøren er ikke sat fast, og der er en lille Sprække, hvorigennem jeg kan høre alt.
Er der saa nogen? spurgte han hurtigt, da han var naaet hen til Forvalteren. Ja, Hr. Baron! Og der er gaaet Bud op efter flere Lygter .... Hvorfor arbejder I ikke? Ryd til Side! Vi er bange for at volde Skade, inden der kommer mere Lys ... Kom her med Lygten! Jeg tror ikke, at Baronen skal gaa derind; der er Ild endnu i Bunden ...
Han var næsten som død, sølle Klør ... Men knapt havde vi ham i Sikkerhed, før vi blev vaer, at Vandet steg i Baaden, og paa en Hast sad vi i Vand til over Tofterne. Der maatte være noget galt med Ventilerne i Bunden.
„Nej, jeg bærer den ikke op!“ „Jamen saa bær den dog op!“ Og da hun var saa stædig, saa bar han den op. „Tag Redskaberne op af din Kajak!“ „Nej, jeg tager ikke Redskaberne op!“ „Men saa tag dog Redskaberne op af din Kajak!“ Og da hun var saa stædig, saa tog han dem op. „Vend Bunden i Vejret paa din Kajak!“ „Nej, jeg vender den ikke op!“ „Men saa vend dog Bunden i Vejret!“
Clara snappede Relikvien fra hende. Ah! sagde hun og borede Næsen ned i den hvor den dog er dejlig! ... Maa jeg ha' den, hva' Baby? Næ, du kan tro nej! skyndte Baby sig og rev Handsken fra hende igen og gemte den ilfærdigt helt nede paa Bunden af Lommen. Kaninen sendte de to andre et forskræmt Blik og rødmede. Hun begreb ikke, at de saa frimodigt kunde blotte deres Hjertes Følelser ....
Saa vidt jeg husker, var det den Nat, Bygdens Idiot kom ind i Dansestuen, kyssede en Pige og blev smidt ud. Hvorpaa min Ven Thomas og jeg forlod Dansen og gik ud i Mørket. Det var mørkt, saa mørkt som paa Bunden af et Blækhus, og vi forvildede os i en Mødding. Her skiltes vi og kunde ikke finde hinanden igen, skønt vi begge raabte og ofte var hinanden meget nær.
Hendes Mand, som de havde faaet ned til Nunagssuk, fik derimod en anstændig Død. Da de kom med ham, laa han i Bunden af Konebaaden med nogle Skind over sin brændte Krop. Han led forfærdeligt, kunde næsten ikke tale, og man maatte lægge Øret helt ned til hans Mund, naar man skulde forstaa ham. Han laa nogle Dage i Huset og stønnede af Smerte.
Saa kom Folkene ud af Avlsporten i en lang Rad, og Forvalteren kom over og sagde "Godmorgen" og fik Kaffen rakt ud paa Bænken, med det friske Brød. -Men der var no'et at ta'e af, sagde Ida. Hun kunde ikke faa Poserne store nok og langt nok til Bunden. -Naa, sagde Josefine: her bli'r de vel ogsaa fodret. Døren gik.
"Jeg synes ikke, det bider mer," bemærkede han ligegyldigt. "Men nu er det jo ogsaa snart mørkt." Thomas løftede Hovedet fra Snøren og saa hastigt ind mod Land for at forvisse sig om, at de endnu laa paa Medet. Saa saa han ned i Bunden af Baaden, hvor Fangsten laa og fyldte op.
Pigen raabte og skreg. „Støvlemanden“ lagde hende ned i Bunden af Konebaaden, stødte fra Land og bad sin Moder om at ro til. „Den stærke Mand“s Datter laa i Bunden af Konebaaden og vrælede. Da de kom ud i rum Sø, syntes „Støvlemanden“, at det kunde være nok, og sagde: „Ro nu, du kommer saamænd nok hjem igen!“
Dagens Ord