United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !


At tale to Sprog og veksle Guld med Kobber ... Han taug og blev ved at gaa med Hatten i Haanden. Bedrøvet som før sagde Ellen: -Og nu, Holm, hvad nu? Er De nu lykkeligere? -Lykkeligere? ... Nei ... men nu kan vi idetmindste ikke være Venner ... Ellen rystede paa Hovedet og gav sig til at tale langsomt og sørgmodigt.

Om han dog ogsaa var hjemme nu ... Katinka hørte igen efter Vejret, der tog til ... Han havde ogsaa været bedrøvet iaften siddet saadan hen hun kendte ham og set forknyt ud ... Noget maatte der være i Vejen. Noget var der i Vejen i den sidste Tid.... Men naar han bare var hjemme nu saa Vejret tog til.... Katinka blundede ind og sov ved Siden af sin Mand.

Hun er sød og rar nok imod mig, men jeg kan alligevel ikke faa mig til at sige det, for hun er saa streng og fornem i hele sin Optræden over for mig, at jeg tror, at hun bare betragter mig som et Slags finere Tyende; hvad jeg jo ogsaa kun er. Nu maa Du ikke blive bedrøvet, lille Moder, for jeg vænner mig jo nok til det hele her.

Bliv nu ikke bedrøvet over, at jeg taler saadan; jeg skal være saa god, saa god imod Dig, naar jeg kommer hjem! Grev Scheele var slet ikke med til Høstgildet, saa vi kan ikke begribe, hvorledes han pludselig er kommen ned i Straahytten. Der er saa mange her, der taler ondt om ham, men det tror jeg ikke, for baade Karen og jeg kunde saa godt lide ham. Hvad skal der dog nu blive af Karen?

Jeg havde faaet Svar og maatte bringe det tilbage, som jeg havde modtaget det. Jeg ønskede hverken at se Hof eller dens Beboere igen, før jeg holdt mit Indtog i Spidsen for Avantgarden. Jeg forlod Folkeskaren og gik tavs og bedrøvet i den Retning, i hvilken min Hest var bleven ført.

Sagde hun noget, saa han blot paa hende med sine besynderlige Øine, der altid var som fulde af Taarer, og hans Væsen blev sky og forknyt. Og hun blev paany forundret, troede ham igen og kunde ikke taale at se ham bedrøvet. Selv den mindste Misstemning virkede paa ham som en hel Betagelse, næsten som en fysisk Smerte, der gjorde ham hjælpeløs og ulykkelig.

Man hørte en Dør blive slaaet haardt i et Steds fjernt i Huset. Det var Nils Uldahl, der gik i Kælderen efter Vin. Han var igen begyndt kraftig at drikke, naar han var hjemme. Tror Mor, at Far er ulykkelig? spurgte Frøken Sofie pludselig. Ulykkelig ... lille Sofie? Ja, jeg mener, om han saadan altid gaar rundt og er bedrøvet? Næi ... hvorfor mener Du det? Aa, ikke for noget ...

Jeg tænkte paa min Moder, og saa tænkte jeg paa Kejseren. Jeg følte mig bedrøvet over, at den ene skulde miste saa fortræffelig en Søn, den anden den bedste Letkavallerist-Officer siden Lasalles Dage. Men straks efter var jeg atter mig selv. "Fat Mod!" tænkte jeg og slog mig for Brystet, "fat Mod, min Dreng!

Frøken Sofie sukkede dybt: Gud, hvor mine Billeder saa vilde blive morsomme, sagde hun hvis jeg kunde tegne. Er Du da saa grusommelig bedrøvet? Forfærdelig! smilede hun, og Taarerne steg hende samtidig til Øjnene Og i Morgen kommer oven i Købet Jomfru Helmer tilbage ... Og vil Du tænke Dig, at Far har skrevet til Forvalteren, at Lars igen skal møde med Mors Vogn paa Stationen og hente hende!

Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!" Og han gik lidt frem, kastede sig ned Jorden og bad om, at den Time måtte ham forbi, om det var muligt.