United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står Havet og Jorden. Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

Fru von Eichbaum havde usædvanlig mange Ord for at rose Ida og hele den Brandtske Familie. -Ja, sagde Generalinden: hun er rigtig sød og taknemmelig. -Kære Charlotte, sagde Fru von Eichbaum, der havde været noget i Generalindens Tone, som Fru von Eichbaum ved sit Tonefald næsten irettesatte: Hun kommer jo fra et udmærket Hjem.

Straf var den før, nu er den Dør til Himlens lyse Rige. Nu er din Død en Søvn Saa sød, al Sorg med den maa vige. Der var stille et Øjeblik. Saa lagde Konen Klædet over Ansigtet. Drengen hørte ikke Moderen sige saa meget som Farvel. Sognefogden gik med dem hen over Gaarden. Han lukkede Porten op og lukkede den i. Moderen og Drengen kom ud paa Vejen. Moderen talte ikke.

Den er som et Menneskeaandens uhyre Verdensudstillingspalads, krandset af Fehaver, hvor Alt er samlet, hvad der kan gjøre Hvilen sød. Den, der alene kommer for at nyde, bliver derude, og han er dog tilfreds.

"Haha nej han er sød han spørger, om Ellis Birger er ved Teatret det skulde De ha'e et Kys for ... Ja gu' er Ellis Birger ved Teatret og det er godt for Teatret, det samme i disse sløje Tider ..." "Naa ja saa maa De vel have følt det samme paa en anden Maade. For Kunst forlanger jo ogsaa, at man vil uden at man tænker paa noget andet paa Pengene eller Æren naar det da er god Kunst ..."

"Charlie har lige telegraferet, at han kommer i Aften," sagde hun til sidst. "Hvor det er rart for Dem," sagde jeg, "saa kan De faa hans Hjerte til at banke." "Det er i Virkeligheden meget ubelejligt, og jeg vil gerne have, at De skal være elskværdig imod ham og more ham og drage hans Opmærksomhed bort fra mig som en sød Pige, Evangeline," kurrede hun. "Hvor Vejret dog er dejligt i Eftermiddag!

Han slap hende, der var kommet en besynderlig Ladhed over ham siden Graaden, og han laa ganske stille paa Tæppet. Hvor det dog var en blød Melodi! Det var, som om han faldt i Dvale, hen i en sød Hvile. Og hvor han længe havde trængt til Hvile saa længe. Hvor blødt det var! Han løftede Hovedet cg saá paa hende.

Kom herop, Onkel Alex! raabte Karen og pegede paa den tomme Hest ved Siden af sin. Jeg tør ikke, smilede Greven jeg er bange, den skal slaa mig af. Han er sød! hviskede Clara. Jeg kunde spise de Øjne! Kaninen rødmede. Hun var ogsaa meget betaget af denne velskabte Hjerteknuser, om end hendes Appetit ikke var just saa glubende.

"Ja, men De kan ikke tage til London alene," sagde han. "Hør engang, jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden. Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om." Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.

Men nu skal Du høre, i Gaar kom Karen ind fra Haven og sagde, at jeg skulde stikke min Haand i hendes Lomme, for der var noget til mig; og jeg gjorde det da ogsaa; men da jeg saa følte omkring dernede, saa skreg jeg saadan og var lige ved at besvime; for ved Du, hvad det var? En Snogeunge! Hun havde fanget den nede i Jordbærrene og syntes, den var saa sød.