United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Som De vil da," sagde han kort, og da Hr. Barton heldigvis i samme Øjeblik traadte ind, blev Samtalen afbrudt, og jeg forlod dem. De rejser ikke tilbage til London før i Morgen tidlig, og nu skal Middagen overstaas. Jeg er saa rasende, og jeg kan ikke beskrive alle de forskellige Sindsbevægelser, som gennembævede mig, da jeg før gik op ad den store Trappe.

"Og saa giftede han sig vel og forlod Fru Carruthers?" spurgte jeg. Jeg vilde gerne høre saa meget som muligt. "Ja ," svarede min gamle Oberst, "jeg var hans Forlover." "Og hvordan var min Mama?" "Hun var den yndigste Skabning, jeg nogensinde har set," sagde han, "lige saa yndig som De, men De er Deres Faders udtrykte Billede, alt undtagen Haaret, hans var lyst."

"Ja vel," svarede han, "først Mad og Klæder og saa et Skjulested." Han gav mig Tegn til at følge sig, og vi forlod Bakken og nærmede os Landsbyen. Den var efter det ydre at dømme ikke meget velhavende.

"Det skal være, som du siger," sagde den gamle; "lad der ikke være haarde Ord imellem os, min høje Herre. Hav ingen Frygt; hvis Manden er det, du siger, da skal min Tjener bøde for det." Efter at have sagt dette bukkede han for Nikola og forlod Værelset. Saa snart Lyden af hans Fodtrin var døet hen paa Stentrinene, kom Nikola ind til mig.

At omgaaes alle de 100 Studenter var naturligvis ikke muligt, men Enkelte af dem bad vi gjerne over til os, især om Tirsdag Aften, og det Bekjendtskab, der saaledes blev stiftet med de Enkelte, syntes at bringe os dem alle nærmere. Det var derfor ikke med let Hjerte, at vi efter 19 Aars Forløb forlod Regentsen; men Tiden gaar sin Gang og stiller sine Fordringer uden at spørge om Forlov.

Da vi var kommet igennem den, stod vi i den største Hule, jeg nogensinde har haft det Held at se, ja, den var saa stor, at det var med den største Vanskelighed, at jeg i Halvmørket kunde se den anden Side. Vor Fører viste os gennem den første Tværgang ind i Hovedgangen og forlod os saa.

Jeg holdt et Pengestykke i Haanden, som vi havde aftalt, forlod saa Værelset og gik op ad Trappen, medens Nikola fulgte et lille Stykke bag efter mig, men holdt sig i Skyggen. Da jeg kom til Døren, bankede jeg paa den, og den blev straks aabnet. Der stod to Mænd paa hver Side af den, og medens jeg gik forbi, sørgede jeg for, at Manden til højre saá, at jeg havde et Pengestykke i Haanden.

De maa ikke blive her i Huset, men De skal ikke være urolig, jeg skal sørge for, at der ingen Ting er i Vejen." Han forlod atter Værelset, og medens han var ude, saa jeg nøjere paa den unge Pige, som jeg havde frelst.

Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han Jesus, faldt han sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig." Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.

Og derefter gik han ud og en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham. Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.