United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu er min Ungdom forbi, og alt, hvad jeg i ti Aar skrev, skrev for at leve og skrev for at skrive, synes mig tidt at ligge for mig saa uendelig fjernt og saa uendelig klart. To stredes og Striden vil vel aldrig ende ganske i alle disse Ord: min gamle Slaegt og du, der kom i den, ny og fremmed. Du bar dens Navn med begejstret Hengivenhed. Du elskede den som jeg.
Dag og Nat gennem de forskellige Slægtled og Aarhundreder efter Aarhundreder har vore Trosfæller i disse Huler studeret og forøget de Kundskaber, som vore Forfædre besad. Hvor fjernt vi end er fra den vestlige eller østlige Verden, kender vi dog enhver ny Opdagelse, og til de Redskaber, med hvilke vore Forfædre arbejdede, har vi føjet alt gavnligt, som Mennesket siden har opfundet.
Men undertiden drog Minderne om hende frem i hans Tanke, og de bragte i deres Følge som en vemodig Melodi, der klagede mildt ... Naar han havde sejret, vilde han have bragt hende sin Sejr, hende sit Liv Men nu stod hun ude i et fjernt Lys, langt borte, og han turde ikke se mod det skinnende Billede Nu, da det var brustet og forbi Forbi.
Hele deres Liv, der var levet for ham og hans, hele deres Hus, som tilhorte ham og hans saa han Plet for Plet; og han saa deres Ansigter, de gode Ansigter; og han horte deres Stemmer, de gamle Stemmer. -Det var ham, ham de havde elsket som en Son.... Det var, som hans Sjael var saaret. Kanonernes Don lod som et fjernt og et ligegyldigt Bulder og Kolonnerne saa ud som noget kravlende Smaat.
Ambrosius . Man pleier van at regne det derfor; men altid slaaer det sagtens ikke til. Abigael . I maa komme lidt nærmere hid til mig, ellers kan jeg ikke vinde ... endnu nærmere! Man skulde fast troe, I led mig ikke, siden I holder Jer saa fjernt. Ambrosius . Jeg? Det har vel ikke stort at sige, enten en fattig Skriverkarl lider Jer eller ei. Abigael . Det kan I aldrig vide.
Det plejer ellers at være Forlis langt borte, fjernt henne i Verden, der berøver Fanøkvinderne deres Fædre, Mænd, Kærester, Brødre.
Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer. Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Paa Søen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid og Fantasien ubunden; der fører man altid noget af Hjemmet med sig, og ingen fremmed Omgivelse forstyrrer det Indtryk, som en fælles Høitid fjernt fra Danmark fører med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karaïbiske Hav.
Stemmen slog over, saadan anstrengte han sig. Stella sad ganske stille og saá paa ham. Saa lagde han Bogen og gik frem foran Spejlet og talte med sig selv, slog ud med Armene og stillede sig i Position. Lidt efter laa han igen paa Maven, rød i Hovedet og svedende. Man kunde godt tale rundt omkring ham, det forstyrrede ham ikke. Han hørte kun Samtalen som noget fjernt, langt borte.
Alene en Jungmand sad tilsidst altid og skreg utøjlet og hensigtsløst, han var bleven ganske vild af Kulde og Rædsel, og da engang tidligt paa Natten et fjernt Lanternelys, der kun havde vist sig for dem enkelte Øjeblikke, helt forsvandt og ingen flere saas, rejste han sig fortumlet og tavst stirrende ved Rælingen forude og styrtede sig i Søen uden en Lyd.
Dagens Ord