Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juli 2025
Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige! thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige." Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?" Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
Lille Barn, sagde hun, er du saa bedrøvet? Hun faldt tilbage med et Smil om sin Mund. Jeg havde ikke troet det ... Tak, sagde hun. Gaa nu. Ellen reiste sig, men Bedstemoderen greb igen hendes Arm, tvang hendes Hoved ned mod sit Ansigt og forsøgte at tale ... Saa var hun død. Vaagekonen fandt Ellen paa Gulvet, besvimet udstrakt foran Sengen med hendes Bedstemoders Lig.
-Ja, sagde Ida og fik næsten Taarer i Øjnene; hun vidste ikke, hvordan hun var kommen i den Stemning, bedrøvet eller ligesom urolig lige fra da hun sad derinde hos Fru Lund. Emilie laa og saá ned ad sin Nederdel, der bar Mærker af tre knuste Kirsebær: -Det gaar aldrig af, sagde hun og slog sig paa Skørtet.
Forleden kom jeg op i Salonen og troede, at jeg var alene, og satte mig til Klaveret og spillede lidt; men saa rejste hun sig pludselig fra en Stol inde i den ene Vinduesniche og kom hen og klappede mig paa Kinden og saa saa forfærdelig bedrøvet ud; og saa gik hun.
Ambrosius . Er I da bedrøvet? Abigael . Ikke heller. Jeg veed ikke, hvad der kom mig paa med Eet. Men ved at høre Eders Vise var det ligesom der blev draget et Tæppe til Side foran mig, saa jeg fik Udsigt til en anden Verden, der var skjønnere end denne, og som jeg ikke før havde Kundskab om. Ambrosius . Og det var Visen ... min Vise, som voldte dette? Abigael . Det maa det vel have været.
Men Anna rystede bedrøvet paa Hovedet. "Mo'er vilde slet ikke kunne forstaa saadan noget som det, De der siger. Hun vilde bare synes, jeg svigtede hende. Nu har hun det godt: hun bryder sig ikke om noget udenfor, bare hun har mig. Jeg turde saamænd ikke en Gang fortælle hende, at jeg vilde op til Dem idag." Hun lo en Smule forlegent. "Hvad tror hun da?" "Hun tror, jeg er hos Onkel Kihler.
Aa lille, gode, rare Moder, nu maa Du ikke blive bedrøvet, men jeg synes somme Tider om Natten, at det er saa sørgeligt, at jeg havde det saa godt hjemme hos Dig, for havde Du bare været haard og streng imod mig, saa havde jeg jo meget lettere kunnet finde mig i at komme ud iblandt fremmede Mennesker, der slet ikke bryder sig om mig!
»Ja a« Godsejeren rystede bedrøvet paa Hovedet. »Sæt Dem ned, Hr. Greve! Ja a, der er hændt mig noget « »Forhaabentlig ikke noget ubehageligt?« »Jo forbandet ubehageligt. Et Brev er bleven borte her paa mit Skrivebord!« »Hvornaar?« »Nu i Formiddag. Jeg gik et Øjeblik op for at tale med min Hustru; da jeg kom herned igen, var Brevet borte!« Detektiven fikserede Godsejeren skarpt.
"Har De været vred de sidste Dage," spurgte hun og blev ved at spille. "Hvorfor skulde jeg være vred?" "Jeg véd det ikke" hun gled hurtigt helt op i de dybe Toner "men jeg har været bedrøvet over det." Han svarede ikke. Han blev ved at se paa hende, hun spillede. "De véd jo dog, jeg er Deres Veninde," sagde hun og vendte Hovedet halvt.
"Bruce," sagde han, ikke uden et Anstrøg af Beklagelse i sin Tone, "hvor kan det være, at De ikke gjorde, hvad jeg sagde, De skulde gøre." "Det var min fordømte Nysgerrighed," sagde jeg bittert "men tro ikke, at jeg ikke er bedrøvet over det. Jeg vilde give alt, hvad jeg ejer i Verden for ikke at have set, hvad jeg saá i det Værelse."
Dagens Ord
Andre Ser