Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juli 2025
Hun holdt saa meget af Stjernerne. Lange Tider kunde hun staa og tælle, hvor mange hun kunde se paa en Plet. Tine stod hos. Hun spurgte, hvad Stjernerne hed. Men Moderen havde givet dem Navn efter sine Venner. -Det var hendes Moders Stjerne.... -Saá De den? -Og det var Alice's ser De den? For den er saa bedrøvet. Der var saa mange bedrøvede Stjerner og dem elskede hun højest.
Hun tog dem hen til sig og kærtegnede deres Haar med sine Hænder, mens de laa paa Knæ ved hendes Stol med bøjede Hoveder. "I havde dog ikke ventet at se mig saaledes," sagde hun sagte, dybt bedrøvet over den Smerte, de ikke kunde skjule. Ingen af dem svarede, men Nina græd stille med bortvendt Ansigt. Høg kom ind med Sofie. Stella rakte Armene frem mod Barnet, "Kys Mo'r," sagde hun.
Da sad hun en Aften efter Jul alene med Carl i Drivhuset. Hun havde længe været taus, og ogsaa Carl havde hørt op at tale. Hun lagde begge Armene op paa Marmorbordet, hvorved de sad, og sagde: -Carl vilde De blive bedrøvet om vi skulde skilles. -Skilles? Hvorfor spørger De om det? -Hvis jeg nu reiste bort. Carl spurgte ikke, han saa forundret paa hende uden at forstaa.
Straks efter saá hun op, og da hun opdagede, at jeg iagttog hende, kom hun hen til os og gjorde nogle Bemærkninger, som mest var henvendte til hendes Svoger, undskyldte sig derpaa og gik tilbage til Huset igen. Hvis jeg vilde sige, at jeg var skuffet, saa vilde jeg neppe sige Sandheden, det vilde være rigtigere at sige, at jeg blev meget bedrøvet.
Og hun indbildte sig selv, at hun frygtede det, som hun længtes mod af al sin Sjæl. Mod Carl var hun foranderlig og uens. Hun var ofte sørgmodig. Naar de sad sammen, faldt hun hen i lange Drømmerier, og hendes Øine fyldtes med Taarer. -Er De bedrøvet? spurgte Carl. -Ja lidt, hun forsøgte at smile. -Hvorfor vil De ikke sige mig hvorfor. -Nei, min Ven, det kan jeg ikke sige Dem.
Vær nu dog rolig! Det nytter jo ikke noget at skrige saadan op! Og hun tog ham ved Haanden og førte ham hen til Sofaen og trak ham ned ved Siden af sig. Han fulgte hende viljeløst. Lille Helmuth, begyndte hun saa og saa ham bedrøvet op i Ansigtet jeg forstaar mig ikke paa dig. Nu har du hele Dagen i Dag opført dig som et fornuftigt Menneske; og saa er det pludselig det samme igen!
Hun vilde trænge dem tilbage, men formaaede det ikke; og de løb stille ned ad hendes Kinder. Hun kunde ikke have forklaret, hvad der var i Vejen med hende. Hun vidste bare, at hun var saa inderlig bedrøvet over ikke at kunne glæde sig som de andre, ikke være munter som de andre. Og saa skammede hun sig. Hun skammede sig over ikke at være saa smuk som de!
Hvor den gode Gud maa smile bedrøvet ved sig selv, naar han ser ned paa katolske Præster og Nonner, Eremitter og Fanatikere og ser, hvorledes de med deres snævre Begreber har forvrænget hans smukke Planer! De prøver paa at skaffe den røde Farve bort fra Solspektret i Stedet for at forædle og forherlige den med Sjælens Sollys. Theodoras Ægteskab. Tryland Court, Headington . Onsdag den 9. Novbr.
Ja, det var, som om man sparkede løs paa mig. Men jeg kravlede bare fremefter. „Gaa du bare forud, Sofia Lisbath,“ raabte jeg saa til sidst, „Amos vil blive alt for bedrøvet, hvis ogsaa du bliver heroppe.“ Men hun vilde ikke forlade mig og gav sig til at stoppe mit Tøj ud med Lyng.
-Nei jeg ved ikke, men jeg kan ikke være helt glad. Som nu, hvor her er saa smukt, og De er her og alting ... Jeg tænker altid bare paa: Naar det saa er forbi ... Og saa er jeg bedrøvet i det samme. -Det er De ikke ene om. Saadan gaar det vel os alle, som føler altfor stærkt. -Kan man føle for stærkt? -Ja, Carl for stærkt til at blive lykkelig. -Maaske.
Dagens Ord
Andre Ser