United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og saa kastede hun sig ind i sin Fortælling. „Intet er mærkeligt af alt det, jeg har oplevet paa Østkysten; jeg har rejst alle Pladser igennem, lige fra de sydlige helt op til Pikiutdleq, i Angmagssaliks Nærhed mod Nord.

»Godmorgen Syvsoverraabte Præsten, idet han kastede sin med Rimfrost dækkede Hue hen i Ansigtet paa mig, »den Kunst at sove forstaaer De udmærket; De kan da blive Professor deri, hvad Øjeblik det skal være.« »Ja jeg har sovet udmærket«, svarede jeg, idet jeg behagelig strakte mig tilbage i Sophaen.

-Ja, det bliver her, sagde Tine, der fløj ud i Gangen og hentede to Uldsjaler, som hun kastede over det brændende Træ. Men Moderen satte flere Armstager paa alle Bordene, og Børnene maatte danse om det forkullede Træ. -Stella, sagde Faderen: hvor Du ogsaa er uforsigtig. Der kom et pludseligt Glimt i Moderens Øjne.

Jeg laasede derefter Døren til den bagerste Kælder efter mig, saa at han ikke kunde høre, hvad der gik for sig, kastede Lyset bort og steg op ad Køkkentrappen. Der var kun tyve Trin, men alligevel fik jeg Tid til at tænke paa mangt og meget, medens jeg steg op ad dem.

Nils sagde Ja. Og Kortene kom frem. Parret trak i Skjorteærmer og spillede Seksogtres en Timestid. Lo og bandede og slog i Bordet, saa det hørtes viden om Gaard. Nils tabte som sædvanlig; og det blev han til sidst ked af: Hvor Fanden bliver Rikke af i Aften? spurgte han pludselig og kastede Kortene fra sig. Lad vos gaa ned og hitte hende? foreslog Smeden medgørlig og stoppede Gevinsten i Lommen.

"Min Gud! vil du ikke svare?" "Jo, jeg vil!" sagde jeg, og jeg kastede mit Forbehold ud for alle Vinde og slyngede mine Arme lidenskabeligt om hans Hals. "Jeg elsker dig med mit Hjerte og min Sjæl, og jeg beder til Gud, at vi aldrig maa komme til at sige Farvel." Da jeg kom tilbage til Claridges, følte jeg mig for første Gang i mit Liv lidt svag.

Derpaa flænsede han hende, gennemskar alle Leddene, skilte Hovedet fra Kroppen og kastede det ud i Havet. Men inden han forlod Liget, udskar han hendes varme Hjerte og spiste det ..... Saa slængte han hende hen paa Jorden, et Stykke fra Fjæren, og lod hende blive liggende der. Der saa jeg hende, smidt paa Maven ude i Sneen. Dagen efter forlod vi alle Pladsen paa Fangstrejse.

Ude i den lange Gang stødte han med Albuerne en Dør op og fandt frem til en Seng, hvorpaa han kastede sig for, et Øjeblik efter, at snorke højt. Det var Hans Excellences Seng. Den unge Hvide var vendt tilbage til Dagligstuen: -Papa var gaaet, sagde han og indtog atter sin Plads.

Det lange Optog bugtede sig som en Slange igennem Byens Hovedvej under fuld Musik af de infernalske, skingrende Instrumenter, under Affyring af Geværskud, under Sang og Hylen, Sørgedanse og Troldmændenes højlydte Besværgelser. Spredt i Toget gik Fakkelbærere og svingede deres brændende Harpikspinde, der kastede sit flakkende Lys over den fantastiske Procession.

Rottbøl pegede fortvivlet over mod Lurvadt: Hun har ... peb hun hun har ... taget ... den Basse ... jeg ... jeg helst vilde ... ha' ...! Værsgod! sagde Lurvadt og rakte hende »Bassen«, som der kun var bidt én Mundfuld af her er den. Og ti saa stille! Og Rottbøl tav øjeblikkelig og kastede sig graadig over Chocoladen og Brødet.