United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men han sagde til dem: " giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav. Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde: "Mester!

Hun bøjede sig ud af Vinduet. Man hørte Stemmerne fra Terrassen lige herop. -Der er dog smukkest ved Skovmøllen, sagde hun igen og vendte sig halvt til Hr. Overførsteren. -Jeg ved, Deres Højhed finder det, sagde Overførsteren. De tav lidt. Prinsesse Maria Carolina blev ved at se ud i Haven. -Der er jo Sorg i Skovmøllen, sagde Hr. Overførsteren. Hendes Højhed svarede ikke straks.

Mikkel spiste og svarede paa alt, hvad Niels spurgte om. Og den store Musling, hvad betyder den? Den er fra Jerusalem, sagde Mikkel. Vi spiste af den, hvad Folk vilde give os paa Vejen. Naa se saadan. Niels tav og tænkte sig om. Han saa med ét sky og hjærteligt til Broderen, vilde spørge om en Ting men opgav det, idet han bøjede sig for noget, han ikke forstod. Han sad lidt i Tanker. Naa ja.

-En Gang maa vil vel ha' den anden Prioritet, sagde Adolf utaalmodigt. -Vi maa gøre Penge, sagde han hidsigt og kastede Pennen. -De kunde da gerne have sagt mig, at Sagen var saa alvorlig, sagde Berg. De tav lidt igen, mens Berg stadig saa' over paa Adolf, som blev ved at holde Ansigtet ned over Pulten: -Alvorlig? alvorlig? sagde han.

Ingen dristede sig til at spørge Kongen om hans Mening, men de blev allesammen saa lettede, at de af den Grund tav. Indtil de huskede Kongens Befaling fra før og sørgede for at holde Snakken vedlige. Kongens Mod tog hurtigt til, da han først var vendt om. Thi han vendte jo om til sine Kongeformaal, sit Livs Planer, og idet de steg op for ham, styrkedes han.

-Hvad siger De, Mand? raabte Kaptajnen. Hvad siger De? -Jeg siger, Højre mangler Mænd, der lever af det, sagde Stæhr. Politiken er os en Biting: vi skulde ha' ti-tolv Stykker, der levede af den.... Kaptajnen fo'r indigneret frem fra Kakkelovnen og lod Kjoleskøderne falde tilbage paa deres Plads, mens Stæhr arrigt sagde: -Ja før er Partiet ikke lige. Han tav igen og lod Kaptajnen raabe.

"Nu tænker jeg, at vi har nedbrudt alle dine dumme smaa Grunde til at gøre mig ulykkelig," sagde han. "Hvilke andre har du at komme frem med, hvorfor du ikke kan gifte dig med mig om fjorten Dage?" Jeg tav jeg vidste ikke, hvorledes jeg skulde sige den den vigtigste af dem alle. "Min egen Evangeline," bad han. "Hvorfor vil du gøre os begge ulykkelige sig mig det i det mindste."

Det var, som om der var noget over hende, noget, som hun frygtede, men ikke kunde skyde bort, noget stort og lyst, som hun ikke kunde se. Saa tav han. Forunderligt, hun havde først set ham i Dag, og nu sad hun her ved Siden af ham og ventede, ventede, hun vidste ikke selv paa hvad. Hun havde aldrig set ham før, og det undrede hende, at hun sad her ved Siden af denne fremmede Mand.

Han tav igen, før hans Stemme fød paany: -Og det, vi dog ræddes for, kommer tidsnok. Moderen havde bøjet sit Hoved: -Maaske ikke for alle, sagde hun ganske sagte. Der blev stille igen. Hans Excellence blundede maaske.

Kiær vendte sig i Sengen: Sludder, sagde han. -Men du ta'er 'en for voldsomt, Gamle ... Man maa ha'e Øvelsen, Unghane og ta'e 'en med Ro.... -Saa ka' man drive den, sagde han. -Behageligt. Kiær tav. Lidt efter snorkede han. Men Bai kunde ikke falde i Søvn. Det var, som han lugtede Øldunst den halve Nat, og han laa og kastede sig.