Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Det var Fru Kaptajn Petersens Specialitet at vide, hvor hver réusseret Mand havde begyndt. Nu tav alle igen, da Herluf Berg kom ind og hilste og gav et Par Kulissehistorier tilbedste for at opmuntre Selskabet.
Kongen vendte Sanduret ved sit Hovedgærde. Tiden var lang, og Mikkel maatte komme i Tanker om en ny god Historie, som Kongen ledsagede med sine Naa og Hm, sit Bifald eller sin Hovedrysten. Om Morgenen var Kongen altid ladet og farlig, saa tav Mikkel og laa musestille, medens Kongen gik og klædte sig paa og væltede Stolene.
Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!" Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav. Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
Hvis jeg nogensinde gifter mig, bliver det fordi aa, fordi " jeg tav og begyndte at pille ved en Bog. "Fordi hvad?" "Fru Carruthers sagde, at det var saa taabeligt men jeg tror, at jeg vilde foretrække at gifte mig med én, jeg holdt af.
Men Mikkel Thøgersen tav og krympede sig under dette Vejr af Aabenmundethed, han skelede over til Otte Iversen og han alene blev et Smil va'r paa det unge, hovmodige Ansigt, og et umærkeligt Træk ved Læberne, som havde Junker Otte sporet en modbydelig Lugt. Mikkel havde Møje med at faa sit Vejr, han strøg sig atter og atter over Ansigtet. Men Heinrich fortalte væk.
Han skulde hellere ha' fejet for sin egen Dør, mens Tid var! Fru Line tav og vendte sig igen om efter Pigebørnene. Jamen vi sidder her dog, Ingwersen ... forsøgte hun. Ja e ... saalænge det varer ! nikkede den Gamle Men jeg la'r mig ikke sætte ud her fra ligesom fra Egesborg ...! Ikke før de bær mig med Benene foran!
Men Moderen sad et Øjeblik: -Menneskene burde altid blive gamle, før de skal dø, sagde hun. -Stella, saa du taler. -Jo, det er sandt. For saa har Lidelserne altid givet dem en Slags Sjæl. Hun tav lidt: -Ungdommen har kun Blod. Det var, som var Moderen i et hemmeligt Oprør: -Jeg kan ikke glemme det Ansigt, hvor der intet var Hele Øen mødte til Begravelsen.
Og lidt efter, mens hun saá ud over Hovedet paa sin Hest, tilføjede hun: -Det er mig forresten ligegyldigt. Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et forbløffet Ansigt. -De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet.
Alt vilde her tale min Sag stumt men indtrængende, hvis hun tav, veltalende og overbevisende, hvis hun betroede sig. Hvad var Stephensen her? En syg, maaske en døende Oldings Velsignelse vilde besegle hendes Forbindelse med mig.
Dagens Ord
Andre Ser